Lyngby Boldklub


Vigtig information vedrørende Brøndby-kampen

Søndag eftermiddag er Brøndby IF gæster på Lyngby Stadion, til hvad der kan forventes at blive en fremragende fodboldkamp med en masse mennesker på tribunerne. Derfor kræver det lidt ekstra information i forhold til logistikken.

Kampen fløjtes i gang kl. 16.00, men allerede kl.14:00 åbner stadion. Fra Lyngby Boldklub anbefales det, at alle fans kommer i god tid, så lang ventetid og store køer kan undgås. 

DET ER VIGTIGT AT DU PLACERER DIG PÅ DEN PLADS, DIN BILLET ANGIVER

Info for Lyngby BK
Der er arrangeret pre-match-event i Café Kick-Off for Lyngbys fans. Adgang sker gennem Indgang 3 i den nordlige ende, hvorfra man via udendørstrappen har adgang til 2. sal i klubhuset. Café Kick-Off åbner klokken 13.00 - altså en time før resten af stadion.

Alle Lyngby fans, der kommer til kampen, skal benytte stien igennem kolonihaven/haveforeningen for at komme til hjemmeholdets indgange i den nordlige ende ved Fanzonen. Det er altså ikke muligt at komme til stadion gennem svømmehallen eller langs vejen ved Loxam Loungen. 

I forhold til parkering, anbefaler vi fans af Lyngby at parkere i området omkring DTU, da det på denne måde er nemmest at benytte stien ved kolonihaven/haveforeningen. 

Billetsalg til Lyngbys afsnit foregår via vores online-shop: shop.lyngby-boldklub.dk. Restbilletter sælges på stadion i billetskuret, hvor der modtages kontanter, betalingskort og MobilePay. Vi anbefaler dog, at billetterne købes online i god tid inden kampstart.



Info for Brøndby IF
Brøndby fans, der deltager i kampen på Lyngby Stadion, skal benytte Sorgenfrigårdsvej 100B, der fører til udebanetribunen.  På grund af byggeri er det eneste adgangsvej til udeholdets tribune.

Billetsalg til Brøndbys afsnit foregår via vores online-shop: shop.lyngby-boldklub.dk. Restbilletter sælges på stadion i billetskuret, hvor der modtages kontanter, betalingskort og MobilePay. Vi anbefaler dog, at billetterne købes online i god tid inden kampstart.

HUSK! Det er ikke tilladt at have Brøndby-merchandise på andre afsnit end udebaneafsnittet og vi forbeholder os retten til at afvise personer med Brøndby merchandise i hjemmebane-indgangene samt på tribunerne.



For både hjemmebane- og udebanefans kan Mobilepay også bruges som betalingsform i de forskellige boder på Lyngby Stadion.
Vi håber på en fremragende fodboldaften. 

MESTERSKABSSPIL
Hold K P
FC København 10 84
Brøndby IF 10 62
Lyngby Boldklub 10 58
FC Midtjylland 10 54
FC Nordsjælland 10 49
SønderjyskE 10 46
NÆSTE KAMPE
- -
ØVRIGE KAMPE
- -