U17 besejrede HB Køge med tenniscifre

Foto: fodboldbilleder.dk
 
U17 besejrede HB Køge med tenniscifre
Lyngbys U17-mandskab var altdominerende, da HB Køge lørdag eftermiddag blev besejret hele 6-0
Efter to nederlag i træk skulle Lyngbys U17-talenter lørdag eftermiddag tilbage på sejrssporet på hjemmebane mod HB Køge, og det kom de så sandelig også. Fra kampens start sad De Kongeblå fuldstændigt på opgøret og havde flere store muligheder, men alligevel skulle der gå knap en halv time, før kampens første scoring indtraf. Fine Lyngby-kombinationer endte hos venstre backen Adam Sørensen, som fra baglinjen sendte et flot indlæg mod bagerste stolpe, hvor Oliver Bjerregaard med en flugter sendte 1-0-scoringen i kassen.
Inden pausefløjtet havde Rasmus Beyer to pæne chancer – som igen opstod gennem Adam Sørensen i venstre side – og i de døende sekunder af første halvleg fik De Kongeblå så spillets største mulighed. Nicholas Oguma tilkæmpede sig et straffespark, som han selv tog sig af, men angriberen afsluttede svagt lige på keeperen, og så formåede han tilmed i helt fri position at sparke returen over mål. Dermed var stillingen 1-0 ved pausen.
Det blev der imidlertid lavet om på allerede ét minut inde i anden halvleg, hvor Emil Kornvig fuldstændigt satte sin direkte modstander, inden han serverede bolden for Nicholas Oguma, som nemt kunne sparke 2-0-scoringen i kassen. Derfra var det ren opløsning på HB Køge-holdet, og det straffede Lyngby-spillerne prompte og dygtigt. Mindre end fem minutter efter 2-0-scoringen udnyttede Rasmus Beyer nemlig, at han fik oceaner af tid og plads cirka 15 meter ude for feltet, og derfra knaldede offensivspilleren 3-0-målet ind bag en sagesløs HB K&ooslash;ge-keeper med et fremragende, dykkende langskud.
Det fik imidlertid ikke De Kongeblå til at lette foden fra gaspedalen, men de fortsatte i stedet ufortrødent stormløbet mod gæsternes mål. Det gav pote endnu en gang, da Daniel Soidik fandt Emil Kornvig, som på en afslutning i det korte hjørne udbyggede føringen til 4-0. Blot fem minutter derefter var Kornvig så endnu en gang på pletten, da han fulgte op på en afslutning i feltet, som han med hovedet dirigerede ind til 5-0 – dermed havde De Kongeblå scoret fire mål på et kvarter og endegyldigt lukket kampen. Alligevel fortsatte de, og få minutter efter kunne det nemt være blevet 6-0, hvis ikke Oliver Bjerregaard var uheldig med at få sit langskud afvist af tværstangen.
Mod slutningen havde Lyngby-spillerne fortsat rigeligt med tilbud, men kun Elias Fosgrau formåede at prikke bolden i kassen, da han tæt under mål afsluttede endnu et flot angreb til slutresultatet 6-0. Dermed fik U17-talenterne tiltrængt oprejsning, og med sejren avancerer de til rækkens ottendeplads, hvor de står noteret for ni point efter seks kampe.  
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products