Kjellerup IF er næste pokalstop

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Kjellerup IF er næste pokalstop
 
De Kongeblå møder tirsdag eftermiddag 2. divisionsmandskabet Kjellerup IF i DBU Pokalens tredje spillerunde. Du kan se kampen online.
 
Mindre end tre døgn efter De Kongeblås flotte 2-0-sejr over SønderjyskE skal de igen i aktion, men denne gang gælder det DBU Pokalen og ikke Alka Superligaen. I pokalturneringens tredje runde venter Kjellerup IF fra 2. divisions pulje 3, hvor den midtjyske klub befinder sig på en fjerdeplads blandt otte hold. Der resterer blot to spillerunder af grundspillet, hvor de fire øverste hold kvalificerer sig til forårets oprykningsspil, og da kun Odder, som er to point efter, kan nå at fraviste Kjellerup den plads, ser det altså lovende ud.
 
Netop Odder var Kjellerups modstander i seneste runde af DBU Pokalen, hvor ligarivalerne blev sendt hjem med et 0-2-nederlag i bagagen. I runden før det besejrede Kjellerup serie 1-holdet Christiansbjerg IF med hele 9-0, og de to sejre var altså nok til, at modstanderen nu hedder Lyngby Boldklub. De Kongeblå kom grundet deres Superliga-status senere ind i turneringen og har derfor blot spillet én kamp, hvor serie 2-mandskabet Frederiksværk blev besejret 3-1 på tre scoringer af Frederik Gytkjær.
 
Den bedrift får angriberen mulighed for at gentage i tirsdagens opgør, hvor han er en del af trænerstabens udvalgte 15-mandstrup. Her får Gytkjær blandt andet selskab af prominente navne som Lasse Rise, Bror Blume og Philip Rasmussen, der ud over flere andre førsteholdsspillere suppleres af en del af klubbens U19-talenter, heriblandt Oliver Kjærgaard og Oskar Snorre, som begge for nyligt har forlænget deres kontrakter.
Du kan se kampen mod Kjellerup på DBUs pokalsite, hvor kampen streames online. Klik her: http://pokaltv.dbu.dk/
 
Lyngbys trup til kampen mod Kjellerup IF:
16. Andreas Larsen (GK), 40. Oskar Snorre (GK), 8. Lasse Rise, 12. Mads Nordam, 13. Alexander Munksgaard, 14. Philip Rasmussen, 17. Casper Højer Nielsen, 22. Bror Blume, 23. Jens Odgaard, 26. Frederik Gytkjær, 28. Oliver Kjærgaard, 32. Gustav Marcussen, 33. Troels Nielsen, 34. Simon Vollesen, 36. Lorent Callaku.
 
Tirsdagens opgør spilles på Bjergets Idrætsanlæg med kampstart klokken 15.15, og kampens dommer er Mads-Kristoffer Kristoffersen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products