Lyngby Boldklub
Fri entré og julehygge på Lyngby Stadion til årets sidste kamp
2016 har været et helt igennem fantastisk år for Lyngby Boldklub. Vi er rykket op i Alka Superligaen, har haft nogle fantastiske oplevelser især på vores hjemmebane og overvintrer endda i Alka Superligaens top 6! Det skal fejres - med manér!

Derfor inviterer vi bl.a. til GRATIS Superliga-fodbold på Lyngby Stadion, den 10. december, hvor vi møder Silkeborg IF. Både før og efter kampen er der julehygge for hele familien i Klubhuset, hvor vi sammen med kampsponsor MENY i Lyngby inviterer indenfor til juleklip, æbleskiver og gløgg. Du må meget gerne hjælpe med at dele budskabet til medfans, så både holdet og fans kan slutte året af med en flot kulisse. Find eventuelt begivenheden på Facebook her: Fri entré og julehygge på Lyngby Stadion.

Du kan læse hele programmet nedenfor:

Kl. 15.00: 
Dørene til Lyngby Stadion og Klubhuset åbner. I Klubhuset deler julemanden julegodt fra MENY Lyngby ud til de første 100 børn. Der kan købes varm glögg og æbleskiver, mens børnene kan hygge sig med jule-klippeklistre og pyntning af Klubhusets juletræ.

I Faxe Kondi Fanzonen kan du som altid afprøve fodboldaktiviteter og der vil være julekonkurrencer samt ansigtsmaling, så man er klar til årets sidste kamp!

Kl. 15.55:
Overraskelse i forbindelse med spillernes indløb.

Kl. 16.00:
Kick-off, Lyngby Boldklub - Silkeborg IF. 

Kl. 16.50:
Pausekonkurrence - vind et års forbrug af Faxe Kondi.

Kl. 18.00:
Juleafslutningsfest i Klubhuset med åben bar, julemusik og god stemning. Spillerne og trænerstaben kigger forbi, ønsker god jul og takker de fremmødte for et fantastisk år i Lyngby Boldklub.

Så der er alle grunde til at trodse Kong Vinter og vise, at på Lyngby Stadion bestemmer De Kongeblå!

Vi ses på Lyngby Stadion, den 10. december!
ALKA SUPERLIGAEN
Hold K P
FC København 26 64
Brøndby IF 26 52
Lyngby BK 26 39
SønderjyskE 26 39
FC Midtjylland 26 38
FC Nordsjælland 26 35
Rander FC 26 33
AaB 26 33
Silkeborg IF 26 30
AC Horsens 26 29
OB 26 28
AGF 26 25
Viborg FF 26 25
Esbjerg 26 24
NÆSTE KAMPE
FC Nordsjælland (u) 31/3 kl. 20.15
Brøndby (h) 9/4 kl. 16.00
FC Midtjylland(h) 16/4 kl. 16.00
SønderjyskE (u) 21/4 kl. 20.15
FC København (u) 30/4 kl. 16.00
Brøndby (u) 7/5 kl. 13.00
ØVRIGE KAMPE
Res. vs. Randers (h) 28/3 kl. 14.00
U17 vs. Viborg (u) 1/4 kl. 16.00
U19 vs. FCM (h) 8/4 kl. 13.00
U17 vs. FCM (h) 8/4 kl. 15.15
Res. vs. Horsens (u) 10/4 kl. 13.00