Lyngby Boldklub

CASE: Digital Marketing for Klampenborg Galopbane

Klampenborg Galopbane er BusinessPartner i Lyngby Boldklubs Konsulenthus. Som en del af aftalen bistår vi den traditionsrige kulturinstitution med rådgivning og håndterer konsulentydelser indenfor digital marketing - herunder bl.a. deres Facebook annoncering. Senest i forbindelse med Dansk Derby 2016. Her bestod vores opgaver af: 
 
  • Digital marketingstrategi: Definering af mål og målgrupper samt udvikling af koncept og indhold for kampagnen
  • Opsætning: Opsætning af kampagner på Facebook og udarbejdelse af landing page på website
  • Optimering: Løbende optimering af kampagnerne for at sikre bedste performance
  • Rapportering: Afsluttende rapportering med samlet oversigt og resultaterne

Udfordring: Sælg billetter til Dansk Derby på Galopbanen
Klampenborg Galopbane inviterer hvert år indenfor til Dansk Derby, som er det mest traditionsrige og prestigefyldte løb i Danmark. En vigtig indtægtskilde for Galopbanen er salget af entré-billetter og Konsulenthuset i Lyngby Boldklub fik derfor til opgave at udarbejde en annonceringstrategi med henblik på at øge kendskabet til dagen, skabe trafik til deres website og derfra sælge billetter online.

Løsning:
I samarbejde med Klampenborg Galopbanen definerede vi 3 målgrupper, som var i fokus for kampagnen. De bestod af følgende:
 
  • - National målgruppe: Sjælland, Fyn, og Århus (1,1 mio.) + indsnævring mod interesser og andet data fra Facebook
  • - Lokalområdet: Klampenborg og omegn (53.000) - Fanbase (5000 +)
Det var vigtigt for Klampenborg Galopbane at ramme bredt nationalt for også at gøre opmærksom på, at Dansk Derby er en national og folkelig event. I lokalområdet målrettede vi kampagnerne befolkningen, som nemmere kunne vise interesse i eventet, mens vi i fanbasen lagde vægt på de personer, som havde størst interesse i Galopbanen og dermed også tættest på at købe billet og komme til arrangementet. Efter at have defineret målgrupperne udviklede vi et koncept med 18 forskellige annoncer for kampagner med et visuelt og tekstmæssigt fokus på oplevelse, fascination og hestesport. Hver enkelt annonce havde variationer i billeder og tekst, som skulle sikre, at Facebook selv fandt de annoncer, der performede bedst og vi derfra løbende kunne optimere indsatsen.



Vi havde heller ingen grundlag eller viden om, hvordan målgrupperne ville reagere bedst på specifikke kommunikationsmåder, hvorfor det ligeledes var vigtigt at teste annoncerne af. Annoncerne blev oprettet som Facebook-opslag der kunne udgives, så vi kunne udnytte den interaktion, der ville opstå i kampagnen til brug på Klampenborg Galopbanes Facebookside.

En del af løsningen var også at arbejde med re-marketing. De betød, at de personer, som klikkede sig videre til landing-page på website for eventet blev opsamlet af Facebook således, at vi kunne markedsføre direkte videre til dem. Her havde vi muligheden for at ramme mere interesserede mennesker, som havde større sandsynlighed for at komme til Dansk Derby 2016.
 

Resultat
Indsatsen resulterede i 62.410 unikke visninger og en samlet eksponering på 193000 visninger. Prisen pr. 1000 personer var 60 kr., mens prisen pr. 1000 visninger var 18. kr. Dertil var der 1842 klik til landing-siden på deres website, hvilket var en click trough rate på 3 % og en pris pr. klik på 2,5 kr.

Kampagnen resulterede i 416 køb og en online omsætning på 37560 kr.

Sideløbende med den digitale marketing kampagne arbejdede vi også med en proaktiv presseindsats for at sikre redaktionel omtale af Dansk Derby. Her resulterede det i den hidtil største pressedækning af Dansk Derby med over 15 artikler og redaktionelt indhold før, under og efter arrangement i bl.a. DR Nyhederne, BT, Her & Nu, Se & Hør, Billedbladet, EuroWoman, AOK.dk og lokalaviserne Det Grønne Område og VillaByerne. Du kan læse om PR-indsatsen her.