Lyngby Boldklub

Louis Nielsen styrker samarbejde med Lyngby Boldklub 
 
Den lokale optiker Louis Nielsen opgraderer deres nuværende aftale med De Kongeblå. VIP-adgang til loungen bliver kombineret med aktivering af deres brand både digitalt og i klubbens fysiske oplevelsesramme.
 
Det er med stor glæde, at Lyngby Boldklub kan offentliggøre, at Louis Nielsen i Lyngby har indgået et LB-partnerskab. VIP-oplevelser i loungen og en række sjove aktiviteter for klubbens fans – herunder en ny driblebane og underholdende Louis Nielsen Moments – bliver omdrejningspunktet.
 
”Hos Louis Nielsen i Lyngby ønsker vi at være lokalforankret og støtte aktiviteter, som giver klubbens fans gode oplevelser. Det kan vi skabe i fællesskab med Lyngby Boldklub og derfor har vi indgået aftalen,” forklarer Caroline Eliasen og Jette Bergdahl, som er partnere i Louis Nielsen i Lyngby. 
 
Driblebane og sjove moments fra banen
 
Helt konkret bliver Louis Nielsen fast sponsor af driblebanen i Lyngby Boldklubs Fanzone i forbindelse med kampe. Her vil frisparksmænd iført Louis Nielsen bluser blive opstillet, som ”forsvarsspillere”, hvor deltagerne på tid skal gennemføre banen. Til udvalgte kampe laver Louis Nielsen konkurrencer i halvlegen, hvor deltagerne får briller på, som gør det udfordrende at gennemføre driblebanen.
 
På klubbens Facebook side bliver Louis Nielsen derudover afsender på ”underholdende og sjove øjeblikke”, hvor spillerne, trænere eller dommere måske skulle have overvejet at gå til Louis Nielsen. I slutningen af året får klubbens fans selvfølgelig lov til kåre årets Louis Nielsen moments.
 
Første gang, at du kan afprøve kræfter med driblebanen er lørdag den 11.3, når Viborg FF kommer på besøg på Lyngby Stadion.