| U19: Lyngby - AaB ... 2-2 |
| Skrevet af Kenneth Stricker, torsdag 08. april 2010 | |
|
Forårets hjemmekampe blev startet med besøg fra Aab. På papiret var der lagt op til et spændende opgør, idet begge hold frister en tilværelse i sub.toppen af U19 ligaen som hhv. nummer 4 og 5. Det første opgør i Ålborg var ligeledes en tæt affære der endte med en smal Lyngby sejr på 2-1. Træner Thomas Lollike om optakten til kampen: ”Vi har over en længere periode trænet og spillet fint, men det gør jo bare at ambitionerne for at løfte overliggeren i vores spil, bliver endnu større. Vi var rigtig godt forberedte på Aab og jeg synes vores indgang til kampen, var en blanding af sund respekt for et hold placeret bedre end os, men samtidig også med en stærk tro på egne evner opbygget i de seneste kampe”. Allerede efter 7 minutter bliver bolden spillet fra centrum og ud til en fremstormende Jonas Zederkopff på kanten, der med god appel og med venstrebenet sender bolden ind i feltet, til en fremadstormende David Wagner der flot gjorde det til 1-0. Resten af 1. halvleg er meget lige præget af mange dueller og hakkende spil fra begge sider. Spillemæssigt var det ingen nydelse for de tilskuere, der havde valgt U19 kampen frem for kampen i Viasatdivisionen der blev afviklet samtidigt. De optræk hjemmeholdet havde til chancer, manglede ofte den sidste kvalitet i pasninger eller løb. Ligeledes havde Aab optræk til flere muligheder, dog uden at sætte den debuterende målvogter Lucas Fernandes på alvorlige prøver. ”Vi får jo en rigtig god start med et flot mål. Men det er ligesom at vi ikke formår at udnytte og overføre den positive energi der ofte følger med en tidlig scoring til selve spillet. Vi har bolden for lidt og for kort tid ad gangen, det var ikke en prangende halvleg og det var fint for os at gå til pause foran”, lyder det videre fra Lollike. Anden halvleg startede med AaB, som de bedste, fine omstillinger voldte Lyngby holdet problemer. Aab virkede hurtigere i tanke og handling, især på 2. Boldene viste Ålborgenserne overskud. 10-12 minutter inde i 2.halvleg virkede det som om at hjemmeholdet endelig havde fået sunket pause teen og den indskiftede Uffe Bech behandlede en bold fra David Wagner efter fortjeneste og sendte hjemmeholdet på vinderkurs. Modsat perioden efter den første scoring viste Lyngby drengene nu større overskud og skabte flere fine tilbud, der desværre ikke udmøntede sig i den scoring der endeligt kunne lukke kampen. Den manglende kynisme fik fatale følger; uret rundede 72 minutter, og i en situation der ikke umiddelbart gav hjertebanken, drejede ligatopscorer Niklas Jensen rundt på en tallerken og sendte et fladt skud mod mål og via den ene stolpe var stillingen 2-1. I kampens absolut sidste minutter blev tegningen til den komfortable sejr visket ud, da Lyngby forsvaret ikke fik afvist det tryk Aab havde sat og blandt venner og fjender blev det 2-2. ”Lige nu er vi helt vildt skuffede -2-0 med 18 minutter igen og så 2-2. Det er en af dem der lige kræver lidt tid. Selvfølgelig er resultatet i fokus lige nu, men heldigvis så er der ofte sammenhæng mellem præstation og resultatet og vores præstation var vel ikke til mere end det ene point. Vi var mange der ikke ramte det niveau der skulle til for at slå et fint hold, tingene sker ikke af sig selv og vi skal huske at have respekt for hvordan vi har skabt sejre. Vi kunne have taget et spændende skridt i tabellen, men sådan skulle det ikke være, nu må vi tage en kamp ad gangen og se hvor langt det rækker. Nu kan det bare ikke blive lørdag hurtigt nok, vi vil bare ud og spille igen”, slutter Lollike. U/19 ligaen spiller hjemme på lørdag, umiddelbart efter reserveholdets kamp. Vel mødt! Match Facts U19 ligaen Lyngby - AaB ... 2-2 (1-0) 1-0 - David Wagner ('7) 2-0 - Uffe Bech ('56) 2-1 - AaB ('72) 2-2 - AaB ('89) Startopstilling 16. Lucas frenandes 2. Ryan Laursen 6. Philip Lindgaard 7. Frederik Weibel 8. Nis Lundgaard 11. Jonas Zederkopff 13. Jens Christian Klitgaard 18. David Wagner 21. Bror Blume Jensen 22. Patrick Timo Jørgensen 23. Frederik Gytkjær Indskiftet 24. Nicklas Marlot <> 11. Jonas Zederkopff 14. Uffe Bech <> 7. Frederik Weibel Ikke benyttet 10. Alexander Green Træner: Jens Fønsskov Olsen Træner: Thomas Lollike Holdleder: Søren Duusgaard |





