| U/19: Esbjerg - Lyngby ... 0-0 |
| Skrevet af Kenneth Stricker, tirsdag 08. december 2009 | |
|
Lørdag gik turen til Esbjerg og efterårets næstsidste kamp, og konklusionen kan siges kort, det blev en trist 0-0ért i Esbjerg. Kampen blev afviklet på en meget kold og blæsende kunststofbane. Desværre gav kampen ikke de ca. 100 tilskuere meget at varme sig på. En meget lige første halvleg bød på afslutninger på sammenføjningerne, en til hvert hold og ellers en masse fight og til tider hårdt spil, men ingen mål. Anden halvleg overtog hjemmeholdet mere af initiativet, dog uden at vælte sig i muligheder. I kampens slutfase begyndte de unge Lyngbydrenge at spille tidlige bolde frem, hvilket udmøntede sig i et par halve muligheder, uden dog at det blev rigtig farligt. Lyngby-Boldklub.dk fangede assisterende træner Thomas Lollike for en kommentar: - Det blev til endnu en 0-0´ert i dag (i lørdags, red) der vel ikke levede op til holdets seneste lovende præstationer? - Nej det kan du have ret i. Første halvleg er vel meget lige, vi får aldrig de perioder i spillet hvor vi kontrollerer bold og tempo, jeg tror ikke vi havde 3-4 pasninger i holdet før vi gav den til Esbjerg, de valgte så at forvalte den på samme måde, og så er 45 min. lange. Det var ikke godt fra nogen af siderne, lyder det fra Lollike, der fortsætter. - I de første 30-35 minutter af 2.halvleg er Esbjerg bedre end os, vi hænger ikke tilstrækkeligt sammen som hold og når vi endelig havde bolden lavede vi rigtig mange simple fejl, det var helt basis vi havde problemer med at tæmme og spille bolde og så bliver det selvfølgelig svært. De sidste 10-15 min. spiller vi meget direkte, der sad vi nok lidt med håbet om at vi kunne stjæle alle 3, men overordnet skal vi være glade for det ene point. På lørdag venter endnu en svær udekamp, mod FC Midtjylland der endnu ikke har tabt, giver kampen i Esbjerg bange anelser? - Ja hvis vi præsterer sådan her. - Men ellers så nej tvært imod, vi glæder os rigtig meget og med Olczyk tilbage fra karantæne, og Uffe der jo søndag viste at han havde rejst sig fra sygesengen på U/17 har vi igen en masse dygtige spillere at vælge imellem. Vi er jo ikke blevet dårligere over natten, har nu ikke tabt i de 7 seneste kampe, og lur mig om der ikke kommer en trods reaktion på lørdag og Midtjylland er jo et fornuftigt sted at hive sådan en frem. Vi glæder os rigtig meget, jeg tror på at vi har rykket os så meget at vi for alvor kan byde op til dans i Ikast, slutter Lollike.
U/19 ligaen |





