| Talenterne har vist sig frem i GF Cuppen |
| Skrevet af Kristian Maimann, onsdag 04. august 2010 | |||||
|
De unge spillere i GF Cuppen kan i morgen se frem til en hviledag, inden det går løs med de sidste gruppekampe og finaler. Efter 20 kampe er det tid til at gøre halvvejsstatus. 20 kampe er indtil videre blevet afviklet i talentturneringen, der har deltagelse af nogle af de bedste U17 og U19-spillere fra Skandinavien, England og Afrika. Kampene har budt på høj intensitet og masser af mål og spillerne har haft rig mulighed for at vise sig frem. Turneringsleder Martin Felbo er da også tilfreds med den hidtidige afvikling: ”Vi har med stor fornøjelse set hvordan det igen i år er lykkedes os, at samle de bedste spillere til vores turnering. Alle implicerede har gjort et kæmpe arbejde for at få tingene til at lykkes og selv vejrguderne har, udover en enkelt ’vandingssession’ mandag aften, stået os bi med fremragende fodboldvejr”, fortæller han. Gruppespillet for U17-holdene blev afsluttet i dag og flaskede sig således, at norske Skeid og Rosenborg, svenske Malmö FF og værtsholdet fra Lyngby kan se frem til at spille semifinaler, der afvikles lørdag. De sidste gruppespilskampe for U19-holdene afvikles fredag. Her kan man bl.a. opleve GF-cup-debutanterne Southampton og Vejle Football Academy Nigeria, der spiller mod henholdsvis Lyngby og FCK. Det er dog ikke kun fodboldtalenter der viser sig frem i disse dage. Også dommerne er under udvikling og er alle deltagere på DBUs Elitedommerkursus, der for 15. gang afvikles sammen med GF Cup. 12 ud af 13 nuværende Superligadommere har deltaget i GF Cup, hvor de bliver testet i bl.a. konfilkthåndtering, kommunikation og kropssprog. Både dommere, spillere, trænere og arrangører kan i morgen se frem til en velfortjent hviledag, inden de to afgørende finaledage. Der er garanti for drama, mål og masser af underholdning så kom og kig på morgendagens stjerner. Kampene spilles på banerne ved Lyngby Stadion og der er gratis entré. Læs mere:
|
|||||









