Hovedsponsor

superliga


Nr Klub K P
1 FC København 18 39
2 FC Nordsjælland
18
35
3 FC Midtjylland
18 30
4 AC Horsens
18
29
5 AGF
18 29
6 Silkeborg IF
18
26
7 AaB
18
26
8 OB 18
25
9 SønderjyskE
18
21
10 Brøndby IF 18
18
11
12
Lyngby BK
HB Køge
18
18
12
7
Sponsorer







 


Fan Zone
Søg

U17: Lyngby - FCK 3-2
Skrevet af Flemming Stricker, onsdag 19. maj 2010   

U17 holdet spillede sin blot 2. hjemmebane kamp i foråret, lørdag mod FC København.
Kampen blev en våd affære, på en efter forholdene ganske fin græsbane, selvom vejrudsigten stod på heldagsregn.
 
Kampens indledning, var da også præget af lidt tilfældigheder og spillere der gled på den glatte bane.
Men hurtigt ud af starthullerne kom lyngbydrengene, da Jasin Khayat erobrede en 2. bold foran FCKs bagkæde og hurtigt spillede bolden dybt til Anders Junge, der løb fra forsvaret og køligt sparkede bolden ned i det ene hjørne. Der var blot spillet 6 minutter!
Herfra fik FCK dog trykket Lyngby lidt og skabte et par afslutninger, bl.a. en stor chance hvor en angriber bliver spillet helt fri, men Lukas Fernandes kom godt ud af målet og fik tacklet bolden med hænderne.
I det 25. min blev der dømt straffe til FCK, som de sikkert scorede på og dermed udlignede til 1-1. Kort efter brød Jasin Khayat igennem i højre side og blev fældet inde i feltet. Ingen tvivl om straffet og Frederik Helstrup scorede planmæssigt til 2-1.
Efter målet blev kampen dog mere jævnbyrdig og holdene kunne gå til pause med føring til hjemmeholdet på 2-1. På trods af et lille overtag af FCK.
 
2. halvleg åbnede ud med et lille tryk fra FCK de første 5-7 min. Her nærmede de sig en udligning, dog uden at deres afslutninger blev rigtig farlige. Derfra overtog Lyngby drengene styringen og satte sig tungt på kampen. Fine kombinationer og aggressivt presspil, gjorde at spillet i en lang periode foregik på FCKs halvdel.
"På trods af vejret og den lidt fedtede bane, synes jeg kampen bliver afviklet på et fint U17 niveau. Begge hold vil gerne være offensive i deres tilgang til kampen, både med og uden bold. Begge hold presser højt og bringer mange folk med frem når de er i boldbesiddelse. Dette medfører at der bliver skabt mange chancer og afslutninger, hvor jeg dog vil mene at vi har de farligste og største muligheder." Sagde træner Morten Grahn efter kampen, og de farlige forsøg var der også en del af i de sidste 20 minutter.
Et par nærgående forsøg fra Yussuf Poulsen og Christian Nørgaard, blev reddet af FCKs målmand.
I det 69. minut, blev Jasin igen sat i scene foran FCKs bagkæde og med et følt langskud over i det lange hjørne, gjorde han det til 3-1. Det var tredje mål han var involveret i.
Lyngby fortsatte med at trykke på, men med en tilfældig chance 5 min. før tid bragte FCK lidt spænding ind i kampen ved at reducere til 3-2. Lyngby fik dog reddet stormen af og på trods af et lille tryk fra FCK, holdt lyngbydrengene dem væk fra afslutninger og efter 5 min. overtid, sluttede kampen fortjent 3-2 til Lyngby.
 
" Der er flere spillere der leverer en god præstation i dag og jeg er begejstret for at vores boldbesiddende spillestil i dag lykkes på trods af svære betingelser. Vi går ikke på kompromis og drengene finder mange gode løsninger synes jeg. Udover den boldbessidende del af spillet, skal de tre forreste spillere i dag roses for deres hårde aggressive pres, det er udslagsgivende for vores dominans i 2. halvleg."
 Det er ikke kun i Viasat divisionen man ikke har tabt på hjemmebane og Morten Grahn afsluttede tilfreds med at sige: "Det er dejligt at være "hjemme" igen og udbygge vores flotte hjemmebane statistik til 10 kampe uden nederlag!"

Næste kamp for U17 holdet er onsdag den 2. juni klokken 18.30 hvor HB Køge kommer en tur forbi Lyngby Stadion. Kom og støt U17 holdet så de kan fortsætte den imponerende hjemmebanestatistik.

Match facts
U17-ligaen
Lyngby - FCK ... 3-2 (2-1)
1-0 - Anders Junge ('6)
1-1 - FCK ('25)
2-1 - Frederik Helstrup Jensen ('28)
3-1 - Jasin Khayat ('68)
3-2 - FCK ('75)

Kort:
Gule:
15. Jabar Shaza


Startopstiling:
1. Lukas Fernandes
2. Johannes Marcher
3. Frederik Helstrup Jensen
4. Oliver Rosendal
6. Gustav Bang
7. Anders Junge
8. Christian Nørgaard
9. Jasin Khayat
11. Yussuf Poulsen
13. Kasper Koll
14. Nikolai Johanessen

Indskiftninger
15. Jabar Shaza <> 13. Kasper Koll
12. Tobias Andersen <> 11. Yussuf Poulsen
19. Emil Nielsen <> 9. Jasin Khayat