| U17: Brøndby - Lyngby ... 1-0 |
| Skrevet af Kenneth Stricker, mandag 19. april 2010 | |
|
U17 holdet måtte igen gå fra banen i et knebent nederlag, til guldaspiranterne fra Brøndby IF. Der var lagt op til en spændende topkamp i Brøndby, hvor nummer 2 og 3 skulle mødes. Vinderen af kampen, ville spille med om guldet. Kampen begyndte i et fint tempo, hvor Brøndby satte sig på spillet og pressede lyngbydrengene. Et par nærgående langskud, var svære at holde for landsholdsmålmand Lukas Fernandes og presset var lagt på Lyngby holdet. Midtvejs i halvlegen begyndte lyngbydrengene at røre mere på sig, et par optræk til chancer kom fra de to kant spillere Yussuf og Junge, uden at det blev helt farligt. Bedst som Lyngby kom mere med, scorede Brøndby efter en dybdestikning til topscore Kalil. Derfra satte Lyngby sig mere på spillet og kom tættere på chancer. To langskud fra Tobias Andersen, blev dog aldrig helt farlige. Så det forblev ved 1-0 til Brøndby ved pausen. 2. halvleg blev med modsatrettet fortegn. Lyngbydrengene pressede på og satte sig på spillet. Holdet satte mange fine mønstre sammen og brøndbyerne havde svært ved at fastholde bolden. På trods af spilovertaget, formåede Brøndbyerne at holde Lyngby fra de åbne chancer, og var selv farlige i kontraspillet. Brøndbyerne spillede mere direkte end Lyngby. Midt i halvlegen, stak Christian Nørgaard dybt og en lang pasning fra Emil Nielsen, havnede for fødderne at af Nørgaard, der køligt tog bolden med og satte den ind i det lange hjørne. Der blev dog dømt offside, hvilket var noget tvivlsomt. På trods af pres og overvægt i boldbesiddelse, lykkedes det ikke lyngbydrengene at få udlignet og kampen sluttede 1-0 til Brøndby. Efter kampen fangede Lyngby-Boldklub.dk cheftræner Morten Grahn for et par kommentarer: "Vi havde inden kampen brugt tid på at forberede os til en topkamp. Vi havde arbejdet med en ny taktisk detalje, som jeg synes lykkedes fint i dag. Vi formåede at skabe overtal i midten, der gjorde at vi i langt højere grad var spilstyrende højere på banen end i de foregående kampe. Vi holder mere flow i spillet og sætter nogle rigtig fine og komplekse spilmønstre sammen i dag." "Til gengæld må vi også erkende at ligaens bedste forsvar, var gode til at holde os fra chancer, så på trods af det fine spil, formåede vi ikke at "ryste" deres forsvar og blive rigtig farlige. Dette synes jeg ellers har været vores varemærke i efteråret, men her i foråret har vi desværre ikke scoret nok mål og det er nok en af årsagerne til vores manglende resultater." " Til sidst vil jeg sige at jeg synes, det var en god topkamp, som vi har stor ære af. Der er mange TC spillere og landsholdsspillere på banen i dag og niveauet var passende højt, kampens betydning taget i betragtning." "Vi må på træningsbanen og dygtiggøre os i sidste fase af spillet, så vi kan skabe chancer og mål mod etableret forsvar" slutter Grahn. Match Facts U17-ligaen Brøndby If - Lyngby BK ... 1-0 (1-0) 1-0 - BIF ('25) Advarsler: Jasin Khayat 1. Lukas Fernandes 2. Johannes Marcher 3. Frederik Helstrup Jensen 5. Frederik Leonce 7. Anders Junge 8. Christian Nørgaard 9. Jasin Khayat 11. Yussuf Poulsen 12. Tobias Andersen 13. Kasper Koll 19. Emil Nielsen Indskiftninger 15. Jabar Shaza <> 12. Tobias Andersen 22. Oliver Fredsted <> 19. Emil Nielsen Træner: Morten Grahn Ass. træner: Mounir Akhiat Holdleder: Henrik Wallind |





