| U/17: Vinder af KTS Cup for 3. år i træk |
| Skrevet af Kenneth Stricker, søndag 02. august 2009 | ||
|
Lyngby Boldklubs U/17 mandskab spillede i dag finale i KTS Cup mod Brøndby IF, og efter en rodet kamp, uden styring eller kontrol fra nogle af holdene, hvor Brøndby ret beset var bedst i 1. halvleg, mens Lyngbydrengene styrede mere i 2. halvleg, endte de blå fra Lundtoftevej med for 3 år i træk at tage pokalen med hjem efter en spændende straffesparkskonkurrence. 1-0 blev det midt i første halvleg til Brøndby, inden Anders Junge opsnappede en bold i Brøndby feltet, hvorefter Christian Nørgaard gjorde arbejdet færdig ved at sparke bolden i det lange hjørne med en følt inderside. Herefter måtte kampen ud i straffesparkskonkurrence og 10 scoringer skulle der til før afgørelsen faldt. På trods af manglende erfaring, stod Emil Nielsen (der normalt er markspiller) en rigtig fin kamp som målmand, da den normale 1. keeper Lukas Fernandes er med U/17 landsholdet, og reservekeeper Joachim Tefke var ude med en skade, og Emil endte da også kampen som matchvinder ved at redde det afgørende straffespark og så kunne Lyngbydrengene for 3. år i træk tage pokalen med til Lyngby Stadion.
Match Fatcs Lyngby - Brøndby 11-10* (1-1) 0-1 Brøndby IF (28. min) 1-1 Christian Nørgaard (35. min) *Efter straffespark Startopstilling: 20. Emil Nielsen 2. Johannes Marcher 3. Frederik Helstrup 4. Oliver Rosendal 5. Frederik Leonce 7. Anders Junge 8. Christian Nørgaard 12. Gustav Bang 14. Nicolai Johannesen 22. Tobias Andersen 26. Sebastian Lybecker Udskiftninger: 13. Kasper Koll <> 12. Gustav Bang 17. Sebastian Lassen <> Sebastian Lybecker 24. Oliver Fredsted <> Christian Nørgaard 19. Frederik Olsen <> Tobias Andersen 18. Patrick P. <> Johannes Marcher |
||





