| U/17: Sidste test inden turneringsstart |
| Skrevet af Kenneth Stricker, mandag 10. august 2009 | |||
|
Dagens kamp stod mellem Lyngby fra U/17-ligaen og Vanløse IF der spiller i U/17-divisionen, og der viste sig i dag at være meget stor forskel på de to rækker. Vanløse begyndte upåagtet og var efter begyndelsessparket tæt på at få skabt en god chance. Efter en lang bold kom de alene igennem i venstre side, men Oliver Rosendal fik blokeret indlægget. Derfra gik det hurtigt og 10 min. senere var Lyngby drengene foran 3-0. Der var i dag klasseforskel på de to mandskaber, og især dybdeløbene fra Lyngbys offensiv med specielt Frederik Gytkjær, Uffe Bech og Anders Junge havde Vanløse svært ved at dække op for, og pausestillingen lød da også på hele 7-0. 2. halvleg faldt i kvalitet, men det lykkedes alligevel for Lyngbydrengene at spille sig til store chancer, hvor effektiviteten og skarpheden fra 1. halvleg manglede en smule. Fire scoringer blev det dog alligevel til og slutresultatet på 11-0 blev STORT, men ikke for stort, på en dag hvor offensiven sprudlede. "Der var selvfølgelig stor niveauforskel på holdene og dette var meget tydeligt idag. Vi har i træningsmiljøet arbejdet på at holde fokus og være koncentreret i længere perioder ad gangen. Her var kampen en god udfordring for drengene. Jeg synes drengene lykkedes med dette og så var der i dag mulighed for, at få sat nogle offensiv mønstre og kombinationer op. Her er det især glædeligt at Frederik Gytkjær er tilbage på banen" udtaler træner Morten Grahn til Lyngby-boldklub.dk. Vanløse stillede i dagens kamp iøvrigt op med 3 tidligere Lyngbydrenge, Jepe Bigandt, Nicolai Nielsen (der var på prøve henover sommeren) og Benjamin Sørensen (anf. for Vanløse) - Held og lykke til dem fremover i deres videre færd. Match Fatcs Lyngby - Vanløse IF ... 11-0 (7-0) 1-0 - selvmål (1 min) 2-0 - Frederik Gytkjær (7 min) 3-0 - Frederik Gytkjær (11 min) 4-0 - Anders Junge (23 min) 5-0 - Uffe Bech (25 min) 6-0 - Uffe Bech (29 min) 7-0 - Christian Nørgaard (35 min) 8-0 - Anders Junge (42 min - straffe) 9-0 - Jasin Khayat (49 min) 10-0 - Frederik Gytkjær (53 min) 11-0 - Anders Junge (55 min) Startopstilling: 1. Lukas Fernandes 3. Frederik Helstrup 4. Oliver Rosendal 5. Frederik Leonce 6. Gustav Bang 7. Anders Junge 8. Christian Nørgaard 9. Jasin Khayat 10. Frederik Gytkjær 11. Uffe Bech 14. Nicolai Johannesen Udskiftninger: 2. Johannes Marcher <> 4. Oliver Rosendal 13. Kasper Koll <> 8. Christian Nørgaard 15. Yussuf Poulsen <> 11. Uffe Bech 17. Sebastian Lassen <> 6. Gustav Bang 19. Emil Nielsen <> 5. Frederik Leonce Træner: Morten Grahn Ass. træner: Mounir Akhiat Holdleder: Henrik Wallind
|
|||






