| To Lyngbyspillere på U17-landsholdet |
| Skrevet af Kristian Maimann, søndag 01. august 2010 | |
|
Lyngby Boldklub sender i dag Nicolai Johannesen og Christian Nørgaard af sted til internordisk turnering for U17-landshold. Turneringen afvikles i Finland i næste uge, hvor Danmark skal spille fire kampe mod henholdsvis Island, England og Finland samt en placeringskamp. De to 16-årige Lyngbyspillere har begge optrådt på U16-landsholdet flere gange, men er altså nu klar til at tage næste skridt. Turneringen bruges ifølge DBU også som forberedelse til EM-kvalifikationen i Litauen til september, hvor begge spillere altså har en god chance for at komme med. Nicolai Johannesen, der i øvrigt har spillet i Lyngby siden han var 5 år gammel, karakteriseres som en dygtig spillede forsvarsspiller, der har et godt overblik og et godt venstreben. Han kan spille både i centerforsvaret og som venstre back. Der er ligeledes store forventninger til 16-årige Christian Nørgaard, der dækker de fleste positioner på midtbanen. Internordisk Turnering afsluttes med finalekampe på næste søndag . |





