| Lyngbys U17-hold klar til Malmö FF ved GF Cuppen |
| Skrevet af Kristian Maimann, torsdag 05. august 2010 | |
|
I GF Cuppen har Lyngbys U17-mandskab vundet to kampe ud af to mulige og kan nu se frem til en semifinale mod Malmö. Det glæder U17-træner Morten Grahn, der har set sit mandskab besejre B93 og Næstved. Dermed er Lyngby – vanen tro fristes man til at sige – gået videre. ”Vi har fået set en hel del til de nye spillere, der er kommet til. De er kommet primært fra vores eget U15-hold og så et par stykket udefra. Så det har været spændende”, fortæller U17-træner Morten Grahn. Han kunne blandt andet se angriberen Yussuf Poulsen imponere med 4 mål i to kampe – heriblandt et af turnerings flotteste mål. ”Yussuf er en af vores kontraktspillere og han har gjort det rigtig godt. Han fik debut på U16-landsholdet i foråret mod Tyskland og har også gjort det rigtigt godt på holdet”, fortæller Lyngby-træneren, der derudover også nævner midtbanespillerne Simon Raahave og Tobias Andersen som nogle af Lyngbyholdets profiler: ”Simon lavede sit første U17-mål mod B93 og er lige kommet op fra U15-holdet. Han trænede med os det meste af sidste år og nåede også lige at få sin debut inden sommerpausen. Tobias har også spillet to gode kampe, hvor han blandt andet lavede to mål i den første kamp." De to sejre betyder, at næste opgave for Lyngbys U17-hold bliver semifinalen mod Malmö FF – en kamp som Morten Grahn ser frem til: ”De er rigtigt stærke og var meget overbevisende i kampen mod Brøndby, som de vandt 7-2. Den udfordring ser vi frem til”. Kampen mod Malmö FF spilles på fredag klokken 11.30 |





