| Årets første trofæ i Lyngby |
| Skrevet af Kenneth Stricker, søndag 10. januar 2010 | |||
|
U/17 vandt KTS cup i Brøndby Hallen Da der i år ikke skulle afholdes det årlige indendørsstævne for SAS liga klubberne i Brøndby Hallen, benyttede Københavns Tekniske Skole (KTS), sig af faciliteterne til at afholde den årlige ungdomsturnering, KTS vintercup i hallen. KTS er sponsor for 12 U/17 hold i Københavns området, hvorfor det er disse 12 hold der deltog i turneringen. Lyngbyholdet var placeret i pulje B, og her var modstanderne FCK, AB og B 93. De indledende kampe mød på en 1-0 sejr over B93 i holdets indledende kamp, på mål af Frederik Leonce. Dette blev efterfulgt af et 0-2 nederlag til AB, inden FCK blev besejret i med 1-0 i den sidste puljekamp, hvilket var nok til at sikre pladsen i kvartfinalen. Kvartfinalemodstanderen var Avarta der blev kørt ud af banen med en imponerende 8-0 sejr, hvorefter Hvidovre ventede i semifinalen. Denne kamp blev en mere tæt affære, men på mål af Youssuf Poulsen og Anders Junge, samt en Hvidovrescoring, blev det til en 2-1 sejr til Lyngbymandskabet, der dermed sikrede sig finalepladsen - hvor AB der umiddelbart forinden havde slået AB Tårnby i den anden semifinale, ventede. Finalen blev en tæt affære, hvor Johannes Marcher bragte Lyngbymandsskabet i front, inden AB fik udlignet. Kort før tid sikrede Anders Junge de blå sejeren med målet til 2-1, hvilket dermed gjorde, at Lyngby Boldklub for femte gang i træk vandt KTS Cup. Da halvdelen af U/17 holdet er til en turnering i Stutgartt, med holdets daglige trænere Morten Grahn og Munir Akhiat, var det "caretaker" Thomas "Bornholmer" Hansen, der til dagligt træner U-truppen i Danmarksserien, der stod i spidsen for drengene. Så et stort tillykke til Thomas og spillerne skal lyde herfra.
|
|||






