| Ungt U19-hold på svær opgave mod BSV |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 24. januar 2012 | |
|
U19 holdet startede i weekenden rækken af forberedelseskampe til den kommende halvsæson, da BSVs 2. divisionshold agerede modstander i en træningskamp. BSV vandt kampen med 2-1. Med kun 4 andetårs U19-spillere i start-11eren og 3 U17-spillere på bænken var BSVs 2. divisionshold på papiret en svær opgave for Lyngbys U19-hold. Drengene bed dog godt fra sig og fik rent fysisk et fornuftigt udbytte af kampen. Kampen på Lyngby Stadions kunstbane blev vanskeliggjort af det snevejr, som brød løs en times tid inden kampstart. De første 30 minutter var en meget jævn affære med få chancer i begge ender. De sidste 15 minutter af halvlegen satte BSV sig på tingene og kunne efter en personlig fejl score til pausestilling 0-1. Anden halvlegs start bød på fint og koncentreret Lyngby spil. Efter en times spil satte udeholdet sig fysisk på kampen og det var helt retfærdigt at de øgede føringen til 0-2. i slutfasen fik de hårdt kæmpende Lyngby spillere reduceret til 1-2 ved Jonas Juhler-Nøttrup efter forarbejde af Ilir Beciri og Simon Raahave. U19-holdets træner Jens Olsen var efter kampen tilfreds med, at der var gode takter at spore hos Lyngby-drengene: ”Jeg er fint tilfreds med udbyttet af denne kamp, som bliver afviklet under vanskelige forhold. Vi bringer mange af ”de unge” i truppen i dag og de efterlader et positivt indtryk" fortæller Jens Olsen. |





