| Match Facts: FC Vestsjælland - Lyngby... 1-2 |
| Skrevet af Flemming Stricker, søndag 30. maj 2010 | |
|
Der var mange halve chancer i første halvleg, det var en del gode opsil, men det blev aldrig rigtig fulgt op med en god afslutning. Men så bliver Brian Hamalainen sendt afsted på venstre kanten, han slår den ind til Ayoub Sørensen som lige akkurat for sneget den over stregen til Lyngby føring 0-1. Hvilket var til stor jubel fra de ca. 200 medrejsende Lyngby fans. Umiddelbart efter føringsmålet får FC Vestsjælland en stor chance i feltet, hvor den ikke bliver clearet ordentligt, men der bliver dog sparket forbi mål fra ca. 15 meters afstand. Efter dette angreb brændte det alvorligt på i Lyngbys straffesparksfelt. I små 5 minutter var bolden stort set ikke ude af feltet, men det nåede på mirakuløs vis aldrig at blive helt farligt. Ca. 5 minutter før tid får FC Vestsjælland et rødt kort efter en alt for sen takling på Kasper Kristensen, der var store protester fra Vestsjælland lejren, men det stod ikke til at ændre, kampens første kort var rødt. Efter pausen var billedet ikke så meget anderledes. Lyngby pressede en lille smule på, men det nåede aldrig nogensinde at blive rigtig farligt og Vestsjælland havde nogle omstillinger, men det blev ikke rigtig fartligt i nogle af enderne. Efter 56 minuter kom der så lige pludselig, ud af ingenting en chance til Kim Aabech hvor han kunne afslutte, men det blev blokeret af en Vestsjælland fod og den gik til hjørne, hvilket begge hold havde flere af i løbet af kampen. Efter netop et af disse hjørnespark fik Lyngby efter 66 minutters spil så en omstilling som først Ayoub førte fremad, spillede på midten ind til Nicolai Melchirosen som spillede Kim Aabech helt fri, men han brændte 1 mod 1 situationen mod Vestsjællands keeper. Efter 87 minutter får FC Vestsjælland så en dødbold på midten af banen, selv én mand i overtal formåede Lyngby ikke at afgøre kampen og i stedet fik FC Vestsjælland så udlignet til 1-1, da et frispark fra midten af banen blev headet ind midt i feltet, hvor ingen rigtigt så noget som helst og så var man tilbage hvor man startede. Men lige som man troede at kampen skulle ende uafgjort kom der et perfekt indlæg fra venstre siden som Kim Aabech satte indersiden på og bragte Lyngby foran efter 92 minutter.
Dette blev også kampens resultat. Lyngby Boldklub takker alle de medrejsende fans for den gode opbakning og håber at det fortsætter i de sidste kampe, så spillerne kan få maksimum point.
|



