| Match Facts: Brabrand - Lyngby ... 0-2 |
| Skrevet af Flemming Stricker, søndag 13. juni 2010 | |
|
Kampen mod Brabrand skulle vise sig at blive en meget vigtig kamp for Lyngby drengene. Sidste uges flotte spil mod Kolding skulle følges op i den århusianske forstad. Kampen startede da også planmæssigt. Der blev spillet rundt og mange gode kombinationer blev lavet på den noget langhårede bane. Der blev lagt et godt pres på Brabrand og i den anden ende blev de kun rigtigt farlige på standardsituationer hvor der af og til kom en retur bold, men helt farligt blev det dog aldrig.
Efter 15 minutter skete der så noget. Emil Larsen førte bolden frem, spillede en bande med Anders ”AC” Christiansen og fik frækt sparket bolden udenom keeperen og så var drengene fra Lyngby foran 0-1, anden kamp i træk hvor Emil kommer på måltavlen med det første mål. 2. halvleg startede ligesom 1. rigtig fint spil og det blev hurtigt til et godt angreb. Ayoub Sørensen havde bolden på kanten, indskiftede Marc Møller kom i et overlap og slog et indlæg ind bag Brabrands forsvarskæde, her var Kim Aabech den hurtigste på bolden og så kom han også for anden uge i træk på måltavlen 0-2.
Og så gentog billedet fra første halvleg sig igen. Spillet var mest på midten af banen og der blev ikke rigtigt skabt noget i begge ender. Der blev lagt et meget lavt pres fra Brabrands side, så Lyngby forsvaret kunne bare spille bolden rundt mellem hinanden uden rigtigt at blive presset og så kunne tiden bare lige så stille løbe ud.
Kampen blev som tidligere skrevet meget vigtig for Lyngby drengene. Fredericia tabte deres kamp til Kolding så det vil sige at som stillingen er nu, hedder det superliga fodbold på Lyngby stadion i næste sæson.
Match Facts:
Startopstilling:
Indskiftet: |



