Tarokkort, stjernetegn eller helsedoktor? Lasse Rise er Lyngbys ulykkesfugl nummer 1, for skader på skader har haglet ned over den talentfulde angriber. Senest måtte han efter en serie gode præstationer sidde over med lyskeproblemer mod FC København og Helsingborg, men lørdag var han tilbage i Henrik Larsens trup mod Greve, hvor det blev til 45 minutter på banen.
- Jeg er tilbage nu. Jeg mærkede ikke noget til problemerne, som i øvrigt ikke var samme sted, hvor jeg tidligere har haft problemer. Jeg kunne spille fuldt ud, så jeg håber at det bliver ved sådan, sagde Rise i omklædningsrummet efter kampen.
Kryds hvad der krydses kan for Lyngbys nummer 9. Ingen er i tvivl om hans potentiale, men det mangler at blive vist i en halvsæson uden ophold.
 |
| Meget mere af dette. Lasse Rise fejrer en scoring mod Lolland-Falster i efteråret. |
|