| Martin C.: Everything happens for a reason |
|
Martin Christensen er lejet i Charlton Athletic frem til sommerpausen, og den 21-årige kantspiller fik sin debut i weekendens udekamp mod Skive. Absolut ikke en drømmedebut nederlaget taget i betragtning, men forventningerne til søndagens hjemmekamp er store, lyder det fra Christensen.
- Det var selvfølgelig dejligt at få debut for klubben. Jeg havde da håbet og troet på et bedre resultat, men som kampen skred frem røg vi væk fra det spil vi er gode til. Vi spillede med lange bolde frem, og og der er vi slet ikke gode. Jeg synes selv jeg spillede fint i 1. halvleg og havde en del bolde at arbejde med, som jeg blandt andet fik slået nogle indlæg med, men i 2. halvleg røg jeg ud af kampen. Jeg er enormt skuffet over at vi ikke kunne vinde. - Heldigvis er der kamp igen på søndag. Jeg kan ikke vente med at spille den kamp. Det bliver en god kamp og vi skal have tre point. Det er det eneste der tæller. Jeg vil gerne love vores fans, at holdet vil gøre alt for at hente de tre point, og personligt vil jeg vise klubbens fans, at jeg kan leve op til de forventninger der er til mig, lyder det fra Martin Christensen, der også forklarer symbolikken i sine mange tatoveringer: - Min familie og venner betyder alt for mig og tatoveringerne betyder hver især noget omkring dem jeg holder af. Én af tatoveringerne bærer teksten "Everything happens for a reason", og så kan klubbens fans jo håbe på, at tingene går Martin Christensen og holdkammeraters vej på søndag mod FC Fredericia. Læs også: Martin C.: Vil realisere mine og andres forventninger Midtbanetalent lejes i Charlton
|
|||








