Hovedsponsor

Næste træningskamp
fcvestsjaelland
bk_haecken
Træningskamp
Lyngby BK - Landskrona BOIS
Tirsdag d. 7. februar kl. 12.00
Virum

Se Lyngby Boldklubs opstartsprogram her
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 18 39
2 FC Nordsjælland
18
35
3 FC Midtjylland
18 30
4 AC Horsens
18
29
5 AGF
18 29
6 Silkeborg IF
18
26
7 AaB
18
26
8 OB 18
25
9 SønderjyskE
18
21
10 Brøndby IF 18
18
11
12
Lyngby BK
HB Køge
18
18
12
7
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

DS: Elite 3000 - Lyngby ... 3-4
Skrevet af Kenneth Stricker, onsdag 21. april 2010   

I modsætning til sidste uges kamp mod Værløse, der blev tabt med 3-0, hvor mere eller mindre alt gik galt, fik U. Holdet oprejsning i søndagens udebane kamp mod Elite 3000 fra Helsingør der er suverænt tophold i DS.

Efter 20 minutter af kampen tydede intet dog på, at der skulle point med hjem til Lyngby.

Flere personlige fejl i det opbyggende spil, medførte gode omstillinger til Elite 3000, som resolut blev omsat til mål. På flere tidspunkter i starten af kampen, var der nærmest kun et hold på banen og det var bestemt ikke Lyngby BK. Elite 3000 satte sig tungt på kampen hvor de spillemæssigt dominerede og bragte sig foran med 2-0, inden der var gået 10 minutter.

Lyngby havde dog en god mulighed for at reducere efter 5 minutter, da Lyngby fik et frispark på kanten af feltet, Nicki Due Rasmussen sparkede bolden uden om muren, men Helsingør keeperen klarede afslutningen.

"Vi havde talt om at der i dag ikke var plads til fejl centralt i banen da Elite 3000 er et hold der er utrolig skarpe i omstillingsfasen, men åbenbart var vi ikke mentalt tilstede og begik præcis de fejl der ikke måtte ske og hermed var vi bagud med 2-0." lyder det fra cheftræner Thomas Hansen.

Stille og roligt arbejdede Lyngby holdet sig ind i kampen og efter ca. 30 minutters spil, fik Emil Scheeel blokeret en løs bold, som lidt heldigt går i mål. Heldigt ja, men fremragende at jagte denne bold og tro at der ville komme noget positivt ud af denne boldjagt.

5 minutter før pausen, spiller Jonas Schumacher en bold frem til Mikkel Arentzen, der er løbet dybt mellem Helsingørs ene back og centrale forsvarer. Mikkel tog bolden fint med og sparkede den fremragende i mål, uden chance for modstanders målmand.

"I pausen talte vi om at vi havde præsteret en god afslutning på første halvleg der godt kunne have medført en føring da Stelian Trasborg og Mikkel Arentzen havde to gode muligheder efter vores udligning. Det skal dog nævnes, at omvendt ville en føring her nok ikke have medført stor diskussion iblandt de folk der var tilstede på Helsingør stadion. Vi aftalte i pausen, at når muligheden var der skulle Elite 3000s forsvar presses og hermed skulle vi forsøge at erobre bolden. Samtidig lavede vi nogle klare aftaler om, hvilke overgange der skulle ske, mellem vores midtbane og forsvar når vi forsvarede, da vi i første halvleg havde problemer med deres løb, i dybden af banen" fortsætter Thomas Hansen.

2. halvleg blev et drama uden lige med mål og chancer i begge ender af banen. Elite3000 havde flere chancer for at bringe sig foran igen, men Bjørn Johansen bryder en aflevering mellem to af Elite 3000s forsvarer og scorer i stedet til 3-2 til Lyngby.

Efter 77 minutter scorer Mikkel Arentzen igen, og denne gang på et hovedstød efter hjørne spark. Kort tid efter har Jonas Schumacher en kæmpe chance for at score yderligere for Lyngby, men som Jonas selv udtalte efter kampen, "Det er ikke den position jeg befinder mig mest i, det var nok derfor jeg brændte denne 100 % chance". Elite 3000 får reduceret efter 80 minutter til 3-4, men da der ikke bliver scoret mere i kampen, så slutter kampen således med en 3-4 sejr til Lyngby.

Efter kampen fangede Lyngby-Boldklub.dk cheftræner Thomas Hansen for et par yderligere kommentarer: "Jeg er utrolig glad for resultatet, men mindst lige så glad for den indsats spillerne ligger for dagen og måden resultatet kom i hus på. Det var en holdindsats, hvor der var flere individuelle præstationer der virkelig skinnede igennem.

Det er samtidig en fornøjelse at have tre spillere fra A truppen med idag, der spiller så fremragende som de gjorde!

Kampen igennem var der perioder hvor vi var presset fordi Helsingør er et dygtigt hold, men på intet tidspunkt slår vi op i banen eller udelukkende forsøger at forsvarer de 3 point hjem, uden at angribe deres mål, dette gør bare at jeg er endnu mere glad for sejren.

Rækken er utrolig tæt, der er ikke langt fra nr. 3 til nr. 12. Så efter en skæv start på kampen og to tidligere kampe, hvor vi ikke har kunnet score, er det fantastisk at tage tilbage til Lyngby med 3 point efter et godt comeback", slutter cheftræner Hansen.

Lørdag spiller DS holdet mod Skovlunde, som kommer med en sejr på 3-0 over Værløse i bagagen.

Match Facts
Danmarksseriens pulje 1
Elite 3000 Helsingør - Lyngby ... 3-4 (2-2)
1-0 - Jonas Rohrberg ('3)
2-0 - Dennis Borup ('11)
2-1 - Emil Scheel ('27)
2-2 - Mikkel Arentzen ('41)
2-3 - Bjørn Johansen ('75)
2-4 - Mikkel Arentzen ('78)
3-4 - Michael Gorm Nielsen ('82)

Startopstilling:
16. Niclas Højlund
27. Nicki Due Rasmussen
36. Marc Møller
38. Jonas Schumacher (c)
45. Tino Valsø
40. Daniel Andersen
24. Christos Patsamanis
25. Emil Scheel
35. Stelian Strasborg
34. Mikkel Arentzen
26. Bjørn Johansen

Indskiftet:
30. Mustafa Al Saraj <> 35. Stelian Trasborg ('61)
26. Nicolai Laudrup <> Bjørn Johansen ('88)

Ikke benyttet
44. Marco Asbjerg