| Lyngbyholdet klar til Horsens |
| Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 24. juli 2010 | |
|
Lyngby Stadion danner i morgen klokken 14 rammerne omkring 2. runde i Superligaen, hvor Lyngby BK tager imod AC Horsens. Der er derfor lagt i kakkelovnen til en ægte oprykkerdyst, hvor begge hold vil gå benhårdt efter at vinde. AC Horsens fik, ligesom Lyngby, ikke point med fra sæsonens første kamp, da det på hjemmebane blev til et 0-2-nederlag til FC Midtjylland. AC Horsens’ cheftræner Johnny Mølby har til kampen mod Lyngby kun en enkelt skade i truppen og kan derfor sende sine foretrukne 11 horsensspillere i aktion på Lyngby Stadion. De to mandskaber kender hinanden særdeles godt fra sidste sæson, der i de to indbyrdes opgør bød på 2 gange 2-1-hjemmesejre – først til Lyngby og siden til Horsens. Måske derfor tror ugens eksperttipper, Lyngbys Morten Bertolt, på en ny 2-1-kamp, hvilket altså vil sende 3 point ind på Lyngbys konto. Et sådan resultat vil formentlig tilfredsstille Lyngby-træner Niels Frederiksen, der kunne se de kongeblå tabe 2-4 til AaB i premieren. Der var dog en hel del positive takter, og derfor har cheftræneren gjort kort proces og genudtaget samtlige 18 spillere. Truppen ser dermed således ud: 1. Rune Pedersen (gk) Skader: Karantæner: Sidste 5 kampe: |







