| Lyngby klar til ny stor opgave |
| Skrevet af Kristian Maimann, fredag 20. august 2010 | |
|
Der venter Lyngby Boldklubs unge hold en stor mundfuld, når de kongeblå i morgen møder FCK i Parken. Sidste års mestre er storfavoritter til opgøret, hvor Lyngby kun kan overraske. FC København har lagt stærkt fra land i årets Superliga og er fortsat ubesejret. Udover et uafgjort resultat mod AaB er det blevet til lutter sejre – en tendens FCK-træner Ståle Solbakken formentlig vil have sit hold til at fortsætte. FCK spillede i midtugen en vital Champions League-kvalifikationskamp mod Rosenborg og skal på onsdag spille returopgøret i Parken. På trods af et 1-2-nederlag i Norge er opgøret fortsat helt åbent, og måske har FCK-spillerne mere tanke på denne kamp, end kampen mod Lyngby? Lyngby tabte, på trods af en fin indsats, i sidste runde med 1-2 til Randers. Og hos de kongeblå er der da ingen tvivl om, at der er en vis respekt for modstanderen. På trods af dette har flere af Lyngbys spillere i løbet af ugen udtalt, at de tror på overraskelsen. Lyngbytræner Niels Frederiksen må til kampen se bort fra anfører Morten Bertolt, der fik sæsonens tredje advarsel i søndags – dermed afsoner han karantæne. Til gengæld kan Lyngbytræneren disponere over nyindkøbet Mathias Tauber, der netop er blevet hentet i AB. Ligeledes er forsvarstalentet Nicolai Johannesen, der forleden blev udtaget til U17-landsholdet, i truppen. Lyngbytruppen mod FCK ser dermed således ud: Truppen mod FC København: 1. Rune Pedersen (gk) Skader: Karantæner: Sidste 5 kampe: |







