Hovedsponsor

superliga


Nr Klub K P
1 FC København 18 39
2 FC Nordsjælland
18
35
3 FC Midtjylland
18 30
4 AC Horsens
18
29
5 AGF
18 29
6 Silkeborg IF
18
26
7 AaB
18
26
8 OB 18
25
9 SønderjyskE
18
21
10 Brøndby IF 18
18
11
12
Lyngby BK
HB Køge
18
18
12
7
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Lyngby Boldklub lejer Martin Bergvold
Skrevet af Kristian Maimann, torsdag 12. januar 2012   
Midtbanespilleren Martin Bergvold skal hjælpe Lyngby Boldklub til overlevelse i Superligaen. De kongeblå har lejet den 27-årige spiller i FCK frem til sommer.

Lyngby Boldklub forstærker den centrale midtbane med tilgangen af Martin Bergvold, der bliver udlejet fra FCK til Lyngby for resten af sæsonen. Den tidligere Livorno-spiller har ønsket mere spilletid på højeste danske niveau og det kan nu imødekommes med en lejeaftale i Lyngby Boldklub, der samtidig får glæde af en spiller med erfaring fra både dansk og internationalt topniveau.

Stor sult
Lyngbys manager Niels Frederiksen er glad for at supplere sin Superliga-trup med en etableret midtbanespiller, der tilføjer flere gode egenskaber: ”Med tilgangen af Martin Bergvold har vi fået en midtbanespiller, der har store kvaliteter i boldbesiddelsen og en god spilforståelse. Men derudover er Martin også en aggressiv presspiller, der kan erobre bolde på midtbanen” udtaler Niels Frederiksen og fortsætter ”Når Martins fodboldmæssige kvaliteter kombineres med hans sult efter mere spilletid er jeg sikker på, at Martin vil blive et stort aktiv for truppen i forårets vigtige kampe, hvor han også kan bidrage med rutine på et forholdsvist ungt mandskab” afslutter Lyngby-manageren.

Ser frem til mere spilletid
27-årige Martin Bergvold glæder sig over mulighederne i Lyngby Boldklub og forventer, at hans egne spidskompetencer passer godt ind hos de kongeblå: ”Lyngby vil gerne have bolden og spille teknisk betonet fodbold, og det passer fint til mine kvaliteter. Samtidig ser jeg frem til forhåbentligt at få mere spilletid end der lige nu var udsigt til i FCK, og derigennem hjælpe Lyngby til at få de nødvendige point i foråret, så vi kommer op på den rigtige side af ’stregen’” udtaler Martin Bergvold, der inden opholdet i Livorno nåede at spille over 60 Superliga-kampe for FC København. Opholdet i Italien inkluderede kampe i de to bedste italienske rækker og sluttede ved kontraktudløb i 2010, hvorefter Bergvold vendte tilbage til FCK, hvor han i efteråret fik spilletid i Europa League, Superligaen og DBU Pokalen.