| Lige ved og næsten i Randers |
| Skrevet af Kristian Maimann, mandag 16. august 2010 | |
|
Lyngby BK viste igen gode takter i Randers - desværre uden resultat. De kongeblå tabte 1-2 i Randers. Niels Frederiksens mandskab skulle søndag eftermiddag i Randers forsøge at følge op på den gode sæsonstart. Den mission lykkedes, til trods for godt spil, ikke. Til gengæld viste de kongeblå, at de i den grad godt kan være med i Superligaen. Lyngbys cheftræner havde givet til kampen genvalg til de elleve spillere, der sidste søndag sejrede 1-0 over SønderjyskE. Lyngby startede da også kampen bedst, dog uden for alvor at sætte sig på opgøret. Det gjorde hjemmefavoritterne fra Randers i stedet. Randers spillede fint og kom frem til nogle gode chancer - blandt andet en stor chance til først Issah Ahmed og siden Yura Movsisyan. Alligevel var det Lyngby, der kom først på tavlen. Et frispark bliver prikket til Lasse Rise, der brager 1-0-målet i kassen fra omkring 30 meters afstand, uden chance for hjemmeholdets målmand David Ousted.Randers kom sig dog hurtigt over målet. Allerede minuttet efter Rises scoring får Movsisyan en friløber og så står det pludselig 1-1 - en stilling, der holdt halvlegen ud. 2.halvleg startede igen med fint Lyngbyspil. Første store chance falder efter 53 minutter, hvor Lasse Rise tester Randerskeeper David Ousteds egenskaber på et frispark. Desværre for Lyngby var de gode, hvorfor stillingen forbliver 1-1. Lyngby formåede at holde et godt pres og kom frem til flere gode muligheder. Efter godt en times spil lægger Kim Aabech bolden af til Lasse Rise, der desværre kan se sin afslutning havne i David Ousteds favn. Otte minutter senere er rollerne byttet om - Lasse Rise lægger en god aflevering til Aabech, der pludselig kan se sig selv alene med Ousted, men bolden ryger forbi både mål og keeper. Lyngby-dominansen forsatte, hvilket blandt andet gav muligheder for Lasse Rise - der i øvrigt var en af Lyngbys bedste. Randers var kun sporadisk farlige og kom generelt frem til meget få chancer. Efter 77 minutter resulterer det alligevel i en scoring. Movsisyan presser Jeppe Brandrup, hvilket giver Randers muligheder. En tværpasning rammer Tidiane Sane, der lægger den til rette for Søren Berg, hvis afslutning går i mål til en noget ufortjent 1-2-stilling. Lyngby pressede videre, men Randers er fortsat farlige - et af kontrastødene ender i et frispark, der bliver rettet af og stryger i mål. Tidiane Sane er dog offside, hvilket betyder at målet annulleres. Lyngby presser kampen ud på for at få udligningen, men kommer ikke frem til meget andet end et forsøg fra Jeppe Brandrup. Det slutter derfor med en 2-1sejr til Randers i en kamp, hvor Lyngby nok havde fortjent mindst det ene point - en kendsgerning, som Randerstræner Ove Christensen også tilsluttede sig efter kampen. De kongeblå er med dagens resultat at finde på en sjetteplads, hvilket jo stadig må siges at være særdeles godkendt. Match Facts: Randers FC - Lyngby BK 2-1 (1-1) Lyngbys startopstilling: 1. Rune Pedersen Bænk: Indskiftninger: Advarsler: Tilskuertal: 4.695 |



