Hovedsponsor

superliga


Nr Klub K P
1 FC København 18 39
2 FC Nordsjælland
18
35
3 FC Midtjylland
18 30
4 AC Horsens
18
29
5 AGF
18 29
6 Silkeborg IF
18
26
7 AaB
18
26
8 OB 18
25
9 SønderjyskE
18
21
10 Brøndby IF 18
18
11
12
Lyngby BK
HB Køge
18
18
12
7
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Emil Larsen frarøvet scoring i Thailand
Skrevet af Kristian Maimann, onsdag 18. januar 2012   
Emil Larsen spillede samtlige 90 minutter, da Ligalandsholdet i dag spillede holdets anden kamp ved Kings Cup. Larsen kunne være blevet matchvinder, men kantspillerens scoring blev fejlagtigt annulleret og så sluttede opgøret mod Sydkorea 0-0.

Landstræner Morten Olsen havde i Ligalandsholdets anden kamp valgt at give Emil Larsen chancen fra start. Lyngby-kanten startede således opgøret på favoritpositionen som venstre kant og den 20-årige Larsen gjorde ganske god figur hele kampen igennem.

Kampens første tyve minutter var, set med danske øjne, ganske gode. Godt nok kom defensiven lidt usikkert fra start, da FC Nordsjællands Jores Okore forærede bolden til gæsternes angriber, der var ganske tæt på at skabe en sydkoreansk drømmestart.

Danskerne kom dog i gear og efter 9 minutter var Emil Larsen med til at skabe en god mulighed, da han gled igennem på venstrekanten – en situation, der ender med en ganske god mulighed til Jakob Poulsen. I det hele taget skabte Danmark flere gode muligheder i halvlegens første halvdel, hvilket givetvis har glædet Morten Olsen, hvis mandskab havde svært ved at skabe noget offensivt i den første kamp mod Norge.

Emil Larsen frarøvet scoring
Og skabe noget, det var præcis hvad danskerne gjorde efter et kvarters spil, hvor bolden oven i købet også kom over stregen. Emil Larsen er selv med i opspillet, der ender med en afslutning fra Kasper Lorentzen – den sydkoreanske keeper kan kun halvklare forsøget og Emil Larsen er først over den løse bold. Med en smart og lækker afslutning sender Lyngby-spilleren bolden under målmanden og ind over stregen

Men noget uforståeligt vinker den Thailandske linjedommer for off-side mod Emil Larsen, der ellers havde timet sit løb perfekt og helt lovligt bragt sig i målscorerens position. Den langsomme gengivelse viser da også klart, at Larsen er on-side, men det får altså ingen betydning og kampen fortsætter med stillingen 0-0.

Et mål kunne ellers have været det, der for alvor åbnede kampen. I stedet fusede opgøret stille og roligt ud og åbne målchancer var et sjældent syn. Når det enkelte gange lykkedes danskerne at sætte noget op, så manglede den sidste skarphed, hvilket også gjorde sig gældende omkring indlæggene til Simon Christoffersen, der ikke fik meget at arbejde med.

2. halvleg ændrede desværre ikke meget på det scenarie. Opspillene gik mange gange i stå midt på banen, hvor Sydkoreanerne stod meget kompakt og jagtede både løse bolde og danske fejl. Når det lykkedes var koreanerne ganske farlige, hvilket i flere situationer gav målmand Jonas Lössl noget at lave. Ind ville bolden dog ikke og på trods af et par løse afslutninger til blandt andet Emil Larsen sluttede kampen uden scoringer.

Landstræneren nogenlunde tilfreds
Efter kampen var landstræner Morten Olsen enig i, at underholdningsværdien ikke var i top, men at spillet trods alt var tilfredsstillende: ”Spillerne har forstået det og set løbet, men mange gange så skal man under de her forhold lige bruge en ekstra berøring og så er den mulighed væk” fortalte Morten Olsen om kampen, der blev spillet i 35-36 graders varme.

Landstræneren havde også ros til Sydkorea, der gav de danske ligalandsholdsspillere svære betingelser:  ”Vi spiller mod et hold som er fysisk lidt længere fremme end os. De har været i træningslejr før og har nogle vigtige kampe forude. Men vi får alligevel skabt nogle gode kombinationer og har nogle chancer, blandt andet et mål som bliver annulleret. Vi tager det her som en udekamp og i det lys er et point okay” kommenterede landstræneren til Tv3+.

Danmark spiller turneringens sidste kamp mod Thailand på lørdag.