|
Ny samarbejdspartner i gavehumør |
|
Skrevet af Kenneth Stricker, mandag 25. januar 2010
|
|
Det lokale malerfirma NGC er netop indtrådt i samarbejdskredsen.
Udover deres entre i Lyngby Boldklubs Erhvervsklub, ønskede NGC at belønne førsteholdets superflotte efterårssæson – som bød på syv hjemmebanesejre ud af syv mulige.
Gaven endte med at blive, at NGC lavede en ”makeover” af førsteholdets omklædningsrum, mens spillerne var på juleferie. Så da spillerne vendte tilbage, mødte der dem en fin overraskelse.
Væggene i omklædningsrummet er naturligvis malet i blåt og hvidt. Blandt de mange detaljer, er der på den ene væg malet et stort LBK logo og årstallene for Danmarksmesterskaber og Pokaltitler. På selve loftet, som er malet i højglans hvid, er ordet ”Sejr” skrevet på forskellige sprog, i en ildrød farve.
Cheftræner Niels Frederiksen havde godkendt projektet på forhånd, og havde da også sine inputs til motivationsskabende elementer.
Malerfirmaet NGC laver til dagligt alt inden for malerbranchen, både inden- og udendørs. De arbejder for erhverv, private og den offentlige sektor, i Storkøbenhavn og Nord- og Midtsjælland.
Lyngby-boldklub.dk fangede lige direktør Rene Lohpehre fra NGC for en kommentar. ”Vi ser frem til samarbejdet med Lyngby Boldklub. Udover det gode og positive spil Lyngby leverer på banen, har vi hørt meget godt om det erhvervsnetværk der er i Lyngby Boldklub, hvor vi ser frem til at få nogle gode erhvervsmæssige relationer”.
 |
Direktør Rene Lohpehre (i midten), har stået for en "makeover" af A-truppens
omklædningsrum |
|