Vi kan da lidt, når vi skal.
Skrevet af Michael Gothenborg, søndag 13. november 2011   

Fodbold er og  bliver nu engang mange ting, det spænder mange favne igennem, og indeholder masser af finurligheder.  Michael Laudrup har lige netop mærket det på sin egen krop, med sin egen sportsdirektør, og hans små finurligheder. Men Laudrup havde luret ham, og han røg ud med fuld musik, desværre var Laudrup selv, lige gået.

På samme måde som ham er et utal af, folk i den branche, nogen nuppes ud af systemet og behandles også derefter. Der er ikke den store opmærksomhed herom ellers, men ind imellem, er der alligevel, noget der bare dukker op. Det bliver der og vil bare ikke forsvinde, hvorimod træneren er væk for et godt ord, eller rettere et forkert et.

Selv om det jo er dem, der har købt spillerne,  der så åbenbart ikke kan spille sammen, og eller fungere sammen. Det er jo da nemt nok, at købe ind, men have  dem til, at spille sammen, er en helt anden sag. Det gælder om, at få fat i en gruppe, der kan fungere sammen, og få noget positivt ud af det. Det behøver ikke, at være så svært, og kompliceret, hvilket kan gøre processen.

Jeg har i min tid i fodbold aldrig haft en træner, der blev fyret. Den eneste fyring jeg kender til er da Hans Brun, blev fyret i ´87, men igen selve ledelsen blev siddende. Sådan sker det jo faktisk hele tiden, af med dem, der er nemmest, at erstatte, og så kan der komme nye folk på deres plads, hurtig ind, hurtig ud. Det behøver ikke være så svært, det er jo bare et spil, og bare med nogle point på spil.

Ingen grund til brug af kvadrat rødder, og andre komplicerede ting. Det må gerne være rart, let og behageligt, og det er trods alt bare et liv, der skal af sted. I bund og grund skal det helst også være lidt sjovt, og så lidt stressende, som muligt. Så burde det da også være ved, at være på plads, og dermed klar til brug. Hvordan og hvorledes må så fremtiden vise, ikke alt behøver, at have et decideret rette tegn påskrevet.

Det er jo trods alt lidt sjovere når noget kommer, som en overraskelse, ikke alt behøver, at være skematisk tilrettelagt. Nu er jeg gammel fodboldspiller, og en af de ting, der følger med er, at man ikke på forhånd, kender nogle af de ting, man bliver udsat for., altså igen overraskelses momentet ( man kan ikke undgå, at sende en tanke til ”Keld og Dirch”).

Så blev årets bedste danske spiller fundet og udnævnt, ved den årlige fest i Cirkusbygningen. Det blev heldigvis et valg, der faldt helt i min smag, nemlig med 19 årige Christian Eriksen som vinder. I mine øjne fuldt fortjent, og meget flot, af en 19 årig gut, at løbe med sådan en pris. Som jeg ser det, var der ikke helt så mange andre kandidater, måske lige William Kvist, men han, må nøjes med den som Danmarksmester.

Det er vel også flot nok, jeg kan da huske, at da vi blev det i ´92, var jeg da pave stolt. Noget der tog lidt tid, inden det fortog sig, og så derefter skulle fejres,  hvilket det blev, og med maner. Det er altid rart, at blive fejret på den måde, jeg kan huske, da vi blev danske mestre i ´92, og den fantastiske tid derefter, noget der i min verden aldrig bliver glemt. Sjove dage, skal altid mindes, og det bliver de i min verden.

Det er næsten lige som, da man spillede selv, det der virkelig gælder er om, at få så meget opmærksomhed, som overhovet muligt. Det gælder om, at vinde lidt pokaler, og få nogle triumfer, på den front. Så kommer det andet, stille og roligt med, i den pakke. Man behøver ikke rigtigt, at gøre sig umage, det skal nok komme, så længe resultaterne bare følger med.

Ellers har jeg lidt svært ved, at tage stilling, til noget som f.eks. årets mål, ikke selve kategorien, men selve afstemningsformen. Jeg tror ikke på det objektive i sådan en afstemning, det er vist, min umiddelbare formodning, at man stemmer lidt efter det tilhørsforhold, man nu har, til en eller anden klub. Så på den måde, kan man se hvor regions opdelt landet, egentlig er.

 Men det er jo bare en af de mange facetter, fodbolden indeholder, ud over de bare spiller lidt bold. Det kunne da også være herligt med noget, hvor der ikke var nogen lumske bagtanker. Måske skulle jeg bare klappe i, og bare komme videre, også uden, at tænke på noget som helst. Bare husk en ting, husk nu endelig, at ”enjoy the game”. Vi vedhøres.

 

                                                             Gothen