De yngste kongeblå talenter rundede sæsonen af på fornem vis

Det var nogle svære opgaver, som U14- og U13-holdet skulle på i weekedens kamp3, som var de sidste i denne sæson for Lyngby Boldklubs akademihold. U14 spillede hjemme mod KB i Kongens Lyngby, og U13 skulle en tur til Vestegnen, hvor Brøndby ventede. U14 kunne med en sejr sikre sig andenpladsen i rækken, og U13 kunne med en sejr tage bronzen.

Smal sejr cementerede andenpladsen for U14
Hjemme på banerne i Kongens Lyngby, skulle Dan Brimsvíks tropper duellere med gæsterne fra Østerbro, og det blev en kamp med kun et enkelt mål. Det tilfald heldigvis hjemmeholdet, hvor der blev scoret efter en standard. De kongeblå drengene spillede en kamp i pæn kontrol, hvor de holdt modstanderen væk fra at skabe chancer. Med sejren sluttede U14 sæsonen af, hvor de endte som 2’ere i deres række.

U14: Lyngby Boldklub – KB 1-0
1-0 Lauge Sandgrav

U13 sluttede med flot sejr mod Brøndby
U13 skulle i kamp for sidste gang i denne sæson, og drengene skulle en tur til Brøndby, hvor de med en sejr kunne tage bronzen. Det kongeblå mandskab spillede en fin første halvleg og scorede to flotte mål. I anden halvleg var der dog problemer med at få spillet til at flyde, hvilket gjorde kampen blev spændende. Brøndby fik kun reduceret på et hjørnespark, og derfor sluttede det med en Lyngby-sejr og tredjeplads i rækken.

U13: Brøndbyernes IF – Lyngby Boldklub 1-2
0-1 Mads Beyer
0-2 Miron Zuberovski

Læs også: Sæsonkortsalget er åbent! Sammen for Lyngby

Læs også: Lyngby Boldklub introducerer ny børneklub – “De Små Vikinger”

Læs også: Kampprogram fastlagt – Lyngby starter hjemme i lokalopgør mod Hvidovre

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.

Top