Mød Lyngby Vikings – Lyngby Boldklub vokser inden for eSport

Lyngby Vikings er navnet på Lyngby Boldklubs nye CS:GO-hold, der stiller til start Copenhagen Games i slutningen af marts. Superliga-klubben udvider dermed sit eSport-engagement.
Lyngby Boldklubs CS:GO-hold skal konkurrere i liga med blandt andre AGF eSport, Odense eSport og Tricked. Holdet etableres i samarbejde med virksomheden Gamers Elite ApS.
”Vi er rigtig glade for, at vi nu kan gå i luften med samarbejdet, og at holdet allerede er klar til at konkurrere ved Copenhagen Games. Lyngby Vikings er oplagt for Lyngby Boldklub og for hele området omkring klubben. Med et akademi og en mulig forening i støbeskeen er det et stort signal om, at klubbens nye ejerkreds tænker både nyt og moderne i deres planer for klubben,” fortæller Thomas Sinding, direktør i Gamers Elite og manager for Lyngby Vikings, og fortsætter:
”Holdet, som Lyngby Vikings stiller med, er det tidligere Roughtimes, som nu har skrevet kontrakt med Gamers Elite, der varetager Lyngby Boldklubs CS:GO engagement.
Udover elite CS:GO-holdet er planen at etablere et decideret akademi, hvor talentfulde CS:GO-spillere kan få relevant træning og vejledning for på sigt at kunne begå sig som elite eSport-udøver i klubbens setup. På sigt vil Lyngby Vikings og Gamers Elite desuden forsøge at etablere en eSport-forening for alle kommunens unge.
”eSport er på mange områder fremtiden, og dette initiativ ser vi som et helt naturligt skridt for Lyngby Boldklub. Vi kan udbrede vores brand til nye målgrupper, og der er nye indtægtsmuligheder for os blandt andet i form af eSport-sponsorater og salg af merchandise. Der er både i klubben og ejerskabet stor tro på eSport som et fremtidigt forretningsområde for Lyngby Boldklub og et lokalt flagskib inden for dette område,” fortæller Mads Byder, der er en af investorerne bag Friends of Lyngby.
Projektet omkring Lyngby Vikings støttes af J. Jensen-koncernen, der også står bag Gamers Elite ApS, der også er engageret i foreningen Hillerød eSport. CS:GO-holdet supplerer dermed Lyngby Boldklubs palette af eSport-initiativer, der også tæller et samarbejde med Ambush eSport omkring et FIFA-hold.
Lyngby Vikings er tilmeldt og stiller til start Copenhagen Games i påsken, hvor der spilles fra den 28.-31. marts i Bella Center.
Lyngby Vikings består af:
Jacob ”KroNoZ” Bengtsson
Jakob ”Daffu” Schildt
Malthe ”Twinx” Jensen
Martin ”martiNwk” Johannsen
Laust ”lauzt” Dybdal
Coach: Jannik ”Woodland” Hansen
For yderligere information, kontakt:
Kristian Maimann, kommunikationschef i Lyngby Boldklub
km@lyngby-boldklub.dk
Thomas Sinding, direktør i Gamers Elite
thomas@gamerselite.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products