Nederlag i Haderslev efter hektisk kamp

Thomas Nørgaards tropper var i dagens kamp taget til Haderslev for at spille mod SønderjyskE på Sydbank Park. En tæt tåge indkapslede det sønderjyske stadion, der gjorde, at man som tilskuer måtte knibe øjnene sammen en ekstra gang for at få det hele med. Det var dog ikke et problem for spillerne, der var klar til at sparke kampen i gang kl. 12:00.
I kampens begyndelse var begge hold aktive, og begge mandskaber bragte en god energi i spillet og duellerne. SønderjyskE-holdet viste tidligt en af deres styrker, da Christian ”Greko” Jacobsen hyppigt blev sendt i dybden og til baglinjen, hvilket sørgede for flere farlige situationer. Første store chance kom dog efter et hjørnespark. En SønderjyskE-spiller kom højest ved bagerste stolpe, og der skulle en god Oskar Snorre-redning til for at holde hjemmeholdet fra at komme foran.
Efter små 20 minutter måtte Snorre igen levere. En tilfældig bold faldt til Mikael Uhre, og han var helt fri igennem. Lyngby-målmanden blev dog flot stående på benene, og han blokerede forsøget og faldt nedover anden bolden. Cirka midt i halvlegen var Gustav Marcussen næsten helt fri igennem, men han kiksede sin tæmning på en ellers flot bold fra Martin Ørnskov. Få minutter senere var SønderjyskE igen på færde og igen over venstresiden. En mand kom til baglinjen og fandt en helt fri Rasmus Vinderslev, men hans skud blev blokeret til hjørne. Efter en halv time gik den dog ikke længere. SønderjyskE tog et hurtigt frispark og kom til baglinjen fra højre side. Et indlæg fra Simon Kroon blev rettet af, og den endte i Lyngby-målet. Så var SønderjyskE foran 1-0.
Da der var ti minutter tilbage af første halvleg kunne Jeppe Kjær have bragt balance i regnskabet. Marcussen spillede ham helt fri i venstre, hvor Kjær afdriblede en SønderjyskE-forsvarer, men hans skud sad lige på målmanden. Få minutter før pausen var Herolind Shala tæt på at score, men hans skud blev blokeret til hjørne. Der blev ikke scoret mere i første halvleg, og de to hold kunne gå til pause med scoren 1-0 til hjemmeholdet.
Der blev ikke foretaget ændringer i pausen, og det var de samme 22 mand, der kom på banen til anden halvleg. Begge hold kom fint ud, og kampen bølgede frem og tilbage uden de store chancer. Efter en lille time blev Jeppe Kjær taget ud, og Emilio Simonsen blev sendt på banen. Kort efter blev Kevin Tshiembe også skiftet ind, og han erstattede Emil Bodholdt-Larsen.
Da uret rundede de 65 minutter kunne ”Greko” have scoret til 2-0. Han var helt fri igennem med Snorre, men den unge målmand reddede på fornem vis den friløber. Få øjeblikke efter kom der drama på drengen. Marcel Rømer stoppede en Lyngby-chance, og det gav ham hans andet gule kort, og han kunne dermed gå tidligt i bad. På det efterfølgende frispark var bolden lige ved at gå direkte i mål, men den blev afværget til hjørne.
Det var i en periode, hvor der var action i kampen. Mathias Hebo bragede et følt skud på overliggeren, og kort efter var ”Greko” tæt på at score på en stor chance. Lyngby var langt mere på bolden grundet det røde kort, men SønderjyskE-forsvaret stod solidt foran eget mål. Lyngby måtte foretage sidste ændring med små ti minutter igen, da Kevin Tshiembe gik ud, og Simon Vollesen kom ind til sin Lyngby-debut.
Lyngby pressede på mod slutningen af kampen, og Shala kunne skyde tæt under mål, men skuddet sad lige på hjemmeholdets målmand. Kort tid efter havde Hebo en kæmpe chance, men han brændte alene med målmanden. Desværre gav det tunge pres ikke pote, og kampen endte 1-0 til SønderjyskE, i en kamp hvor Lyngby havde 18 målforsøg. Næste opgave for De Kongeblå er på søndag den 18. marts, hvor AC Horsens er gæster på Lyngby Stadion kl. 17:00. Du kan købe billetter her.
Kampfakta: SønderjyskE – Lyngby Boldklub 1-0 (1-0)
26’ Nicki Zimling (gult kort)
26’ Mayron George (gult kort)
30’ 1-0 Thomas Sørensen (selvmål)
49’ Marcel Rømer (gult kort)
68’ Marcel Rømer (rødt kort, 2. gule kort)
70’ Kevin Tshiembe (gult kort)
75’ Mathias Hebo Rasmussen (gult kort)
87’ Emil Scheel (gult kort)

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products