Mindeord for Niels-Christian Hansen

Det var med lige dele overraskelse og sorg, at Lyngby Boldklub i går modtog beskeden om, at klubbens mangeårige målmandstræner Niels-Christian Hansen er gået bort natten til fredag den 2. marts. Dødsfaldet skete efter kort og pludselig sygdom i form af akut leukæmi (AML). Niels-Christian Hansen blev 60 år gammel.
Niels-Christian var i 14 år en helt central skikkelse i hele Lyngby Boldklubs målmandstrænersetup, navnlig på førsteholdet, hvor han var med til at forme flere af klubbens førsteholdsmålmænd.
I sine 14 år i Lyngby Boldklub havde Niels-Christian mange forskellige cheftrænere, og han var en del af flere forskellige stabs-konstruktioner. Fælles for alle årene var, at han var vellidt af alle – både målmænd, markspillere, førsteholdsspillere, ungdomsspillere, trænere og ledere. Og han formåede altid at give ro og menneskelig erfaring videre til en ofte ung stab.
Niels-Christian skabte balance, også når bølgerne gik højt. Han var på den måde – og på sin helt egen måde – en central skikkelse i de sportslige projekter, Lyngby Boldklub har haft de sidste 14 år. Og han sluttede af med en bronzemedalje om halsen og et fodbold-cv, der også talte to oprykninger til Superligaen og et hav af flotte præstationer.
I sommer valgte Niels-Christian, trods sin store kærlighed til fodbolden og Lyngby Boldklub, at drosle ned og bytte tiden på træningsbanen i Lyngby ud med mere tid til familien. Niels-Christian var nemlig også familiemenneske med hustru og to børn, samt et skolelærerjob ved siden af opgaven som målmandstræner. Eller var det omvendt – Niels-Christian gik i hvert fald aldrig på kompromis med sit lærerjob, som han værdsatte ekstremt højt, og som samtidig gav en hel masse til hans rolle som forbillede, træner og motivator for Lyngby Boldklubs mange, talentfulde målmænd.
Niels-Christians rolige, varme væsen vil blive savnet af alle i Lyngby Boldklub – og alle, der kendte ham. Han var et af de mennesker, som man gav sig tid til, hver gang muligheden var der. Hans medmenneskelighed, rolige væsen, empati og gode værdier gjorde ham værd at lytte på, arbejde sammen med – og værd at drikke kaffe med. Han vil blive savnet af alle omkring klubben, men mest af alt af sine nærmeste pårørende.
Alle vores tanker går til Niels-Christians familie og alle de pårørende, der står overfor en svær tid med sorg og minder om et fantastisk menneske, der desværre forlod os alt for tidligt.
Æret være Niels-Christians minde.
Lyngby Boldklub
 
Niels-Christian Hansen hyldes og mindes til dagens Superliga-kamp mellem Lyngby Boldklub og Hobro IK. Det sker med 1 minuts stilhed umiddelbart før kampstart, der er klokken 16.00 på Lyngby Stadion. 
Spørgsmål vedrørende Niels-Christian Hansens bisættelse kan efter familiens ønske rettes til Martin Felbo på 2219 7291. Begravelsen finder sted fredag den 9. marts kl. 10.00 i Herlev Kirke, og alle pårørende, kolleger og andre der kendte Niels-Christian er naturligvis velkomne.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products