U17-mandskabet delte med Haderslev

Foto: Fodboldbilleder.dk

De Kongeblå U17-talenter mødte lørdag eftermiddag Haderslev i 10. spillerunde af U17 Drenge Ligaen. På eget græs blev det til et enkelt point i kampen, som sluttede 2-2. Assistenttræner Jonathan Hartmann sætter her et par ord på kampen.
”Vi møder et Haderslev-hold, som er svære at spille i mod, og forsvarer sig rigtig godt med fem i forsvaret, hvilket gør det svært for os at bryde igennem. Det har vi problemer med i første halvleg, som ender uden mål,” fortæller Jonathan Hartmann og fortsætter:
”I anden halvleg får vi sat meget mere tempo og initiativ ind i kampen, og spillerne finder på nogle gode løsninger, som ender i at vi laver to gode mål. Jeg synes efterfølgende, at vi har kampen godt under kontrol, men så scorer Haderslev på to hjørnespark i de sidste fem minutter af kampen, også ender kampen desværre 2-2,” lyder det fra assistenten, der var tilfreds med spillernes præstation.
”Jeg synes, vi så fremgang i forhold til forrige weekend mod AGF. Holdet var fyldt med kampgejst til at gå ud og revanchere det seneste nederlag. Vi præsterede bedst i anden halvleg, hvor vi laver mange flere løb og udfordringer, og får sat et højere tempo i kampen. Så egentligt er vi nogenlunde tilfredse med spillernes præstation i kampen,” fortæller Hartmann.
Næste kamp for U17 er på lørdag mod Vejle, og her påpeger assistenten vigtigheden af, at holdet ser på, hvad der kan forbedres for at sikre et bedre resultat.
”Lige nu føler vi, at det er nogle tilfældigheder, som er mere afgørende nede i vores egen ende, end i modstanderens ende, og den følelse kan man godt have, når man lukker to mål ind på hjørnespark i de sidste fem minutter af kampen. Det er vigtigt, at vi herefter kigger på os selv for at se om man kunne have forsvaret situationerne bedre eller kunne have lukket kampen tidligere, så det ikke ender med dette resultat,” afslutter assistenttræneren.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products