Tre Lyngby-talenter skal på landsholdstur

Foto: fodboldbilleder.dk

Oliver Kjærgaard, Gustav Marcussen og Oskar Snorre skal alle trække i landsholdstrøjen og forsvare de danske farver på U19- og U20-landsholdet til kampe i starten af oktober.

 Oliver Kjærgaard og Gustav Marcussen fra Lyngby-truppen er begge blev udtaget til U20-landsholdet, som i starten af oktober spiller to kampe imod Sverige. Oskar Snorre er sammen med den tidligere Lyngby-spiller Jens Odgaard blevet udtaget til U19-landsholdet, som skal spille to kampe imod Rumænien.

De tre spillere er alle en del af Superliga-truppen hos De Kongeblå. Gustav Marcussen og Oliver Kjærgaard har begge fået vigtige minutter i løbet af sæsonen, som altså er faldet i U20-landstræner Niels Frederiksens smag.

Den unge Lyngby-keeper, Oskar Snorre, har vist sig frem i Reserveligaen og på Lyngbys U19-mandskab, hvor landstræner for U19-landsholdet, Henrik Clausen, altså har haft mulighed for at se ham an.

Det er en stor anerkendelse til de unge spillere samt til det talentarbejde, som bliver lavet i klubben.

Vi ønsker dem held og lykke i den rød og hvide trøje.


Top