Det europæiske eventyr starter i morgen

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Det europæiske eventyr starter i morgen
Bangor City fra Wales gæster i morgen Lyngby Stadion. Det bliver den første kamp i sæsonen, og der er mulighed for at se nye ansigter i Lyngby-trøjen
De flotte bronzemedaljer, som Lyngby-spillerne tilkæmpede sig i sidste sæson, gav adgang til Europa League-kvalifikationen. Den kvalifikation starter i morgen, når De Kongeblå klokken 18:30 tager imod Bangor City. Det er første gang i mere end 15 år, at Lyngby skal vise sig frem i europæisk sammenhæng, så der er forhåbentlig en stor aften i vente.
Det er nok kun de mest engagerede fodboldnørder, der kender til modstanderholdet fra den walisiske klub Bangor City. Klubben sluttede som nummer fire sidste år i den bedste række i Wales, og sikrede sig dermed en plads i Europa League-kvalifikationen. Spillerne i klubben er deltidsprofessionelle og altså ikke store kendte stjernespiller. Klubben har tidligere mødt et dansk hold, da de tilbage i 2008 tabte stort over to kampe til FC Midtjylland.
Hos Lyngby er der sket mange ting, siden at spillerne fik bronzemedaljer om halsen i slutningen af maj måned i Herning. Der er kommet flere nye ansigter til klubben, og der er mulighed for debut til to af dem i morgen. Målmand Mikkel Andersen og midtbanespilleren Mathias Hebo er nemlig begge udtaget til kampen og kan få deres debut.
Selvom at der er kommet nye spillere til klubben og vinket farvel til nogle gamle, er stammen dog fortsat den samme, som sidste år leverede en fremragende sæson for De Kongeblå i Superligaen. Der er altså også mulighed for at se heltene fra sidste sæson i nye trøjer, når det i morgen går løs.
David Nielsen og resten af trænerteamet i Lyngby kan glæde sig over tilkomsten af de nye spillere, men der er også udfordringer i truppen. Mathias Tauber og Thomas Sørensen, der i sidste sæson dannede en fremragende duo i forsvaret, er begge ude med skader. De er dermed ikke til rådighed i den trup på 18 mand, som trænerteamet har udtaget til kampen. Du kan se hele truppen til kampen nederst i artiklen.
Kampen bliver fløjtet i gang klokken 18:30 i morgen og stadion åbner en time før klokken 17:30. Det er fortsat muligt at sikre sig en billet via dette link: http://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe
Lyngbys trup til kampen mod Bangor City
1. Mikkel Andersen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb, 5. Martin Ørnskov, 6. Mathias Hebo, 7. Jesper Christjansen, 9. Lasse Fosgaard, 10. Mikkel Rygaard, 15. Jeppe Kjær, 17. Casper Højer Nielsen, 18. Kevin Tshiembe, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen, 22. Bror Blume, 27. Kim Ojo, 30. Hallgrimur Jonasson

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products