Den 17-årige komet er med sin Superliga-debut endt i fornemt selskab

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Rekordholder Odgaard vil have mere
 
Med sit indhop mod OB blev 17-årige Jens Odgaard den yngste spiller nogensinde til at repræsentere De Kongeblå i Superliga-sammenhæng
 
Blot 17 år og 115 dage gammel blev Jens Odgaard i søndagens kamp mod OB den yngste Lyngby-spiller nogensinde til at få debut i Superligaen. Dermed overgår den unge angriber navne som Dennis Rommedahl, Christian Nørgaard, Uffe Bech og Yussuf Poulsen, der også alle fik debut som 17-årige, og det er Odgaard naturligvis glad for:
 
”At få Superliga-debut er noget, alle danske fodbolddrenge drømmer om, og jeg er rigtig glad for, at Lyngby har givet mig chancen for at prøve det. Det har krævet hårdt arbejde at nå hertil, men nu har jeg bare lyst til at kæmpe endnu hårdere for at få chancen igen,” siger angriberen og fortsætter:
 
”Jeg er meget stolt af at være den yngste Lyngby-spiller til at få debut i Superligaen. De andre, der har fået Superliga-debut for Lyngby som 17-årige, er jo nogle dygtige fodboldspillere og store navne, som jeg ser op til og har set på tv, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kan fortsætte min udvikling og en dag selv nå dertil – eller endnu længere.”
 
I sæsonpremieren mod FCK sad Odgaard på bænken hele kampen, og mod slutningen af søndagens opgør lignede det heller ikke, at han skulle få sin Superliga-debut. Frederik Gytkjær var gjort klar til at erstatte Mikkel Rygaard, men en skade til Jeppe Kjær betød, at trænerteamet ændrede disposition – og det havde de ingen betænkeligheder ved, fortæller cheftræner David Nielsen:
 
”Jens gjorde det rigtig fint i sin begrænsede tid på banen under nogle svære vilkår, men det var vi heller ikke i tvivl om, at han ville. Det var endnu et vigtigt skridt i hans udvikling, og nu har han fået sin Superliga-debut og en endnu bedre fornemmelse af, hvad der kræves,” lyder det fra Lyngby-cheftræneren, der fortsat vil gøre meget ud af at guide den unge komet:
 
”Nu er det op til os selv og Jens at fortsætte den udvikling sammen, og det har han indtil videre klaret rigtig fint. Det stopper dog ikke her, for det er benhårdt og nådesløst at spille Superliga, og de krav skal Jens være indstillet på at håndtere. Det er vi heller ikke i tvivl om, at han er, og til trods for sin unge alder kan Jens allerede nu blive en vigtig spiller for os i Superligaen, hvilket vi også viser ved at sætte ham ind mod OB i den fase af kampen.”
 
Jens Odgaard forlængede for nyligt sin kontrakt med De Kongeblå, så den nu står til at udløbe 30. juni 2018. I samme ombæring blev angriberen rykket permanent op i klubbens førsteholdstrup.
 
 
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products