Sikker kongeblå sejr over Vendsyssel

Lyngby leverede en til tider overbevisende indsats mod Vendsyssel og med scoringer fra Frederik Gytkjær, David Boysen og Frederik Helstrup vandt de kongeblå fortjent med 3-1.
Lyngby Stadions nye græstæppe blev taget i brug for første gang nogensinde, og det blev en vellykket debut for den flotte bane på Lundtoftevej. Sejren på 3-1 til de kongeblå over Vendsyssel kunne der ikke røres ved. Efter en lidt rodet indledning fandt Lyngby roen og tålmodigheden i spillet frem og der gik ikke længe før de målchancer, som har manglet i de første par kampe, begyndte at melde sig.
Og allerede efter 10 minutters spil kom der hul på bylden. Unge Frederik Gytkjær kom igennem i dybden, udplacerede Karim Zaza og fik dermed æren af at score det første Lyngby-mål på det nye græstæppe. Det var i øvrigt Gytkjærs første liga-scoring for de kongeblå, så forløsningen var naturligvis både stor og tydelig for de ca. 900 fremmødte tilskuere.
Lyngby fortsatte med at være i fin kontrol. Vendsyssel var tvunget længere frem på banen og det skabte lidt mere plads til de kongeblås offensive kræfter. Det lukrerede en velsmurt frontkvartet på. Bevægeligheden var fin og chancerne derefter. Blandt andet til Patrick Mortensen, der var millimeter fra sin første sæsonscoring.
Det blev fuldt fortjent 2-0 efter lidt over en halv times spil. David Boysen blev nedlagt uden for feltet og kantspilleren tog sagen i egen hånd. Med en blød inderside lagde han bolden helt op af modsatte stolpe til 2-0.
Så var det Vendsyssels tur til at presse spillet langt frem på Lyngbys banehalvdel. Høje bolde blev fint clearet af Rasmus Minor og Mathias Tauber, og derfor var det reelt kun hurtige Jesper Blicher, der voldte Lyngby problemer. Og fem minutter før pausen var det netop Blicher, der brugte sin hurtighed til at sætte sig selv op til scoring. Måltavlen ved pausen viste derfor en 2-1-føring til Lyngby.
Lyngby kom stærkt ud til 2. halvleg og de kongeblå pressede godt, holdt en høj linje og gjorde det meget svært for gæsterne. I den anden ende var Mathias Tauber tæt på efter et hjørnespark, ligesom der også var chancer til en skydeglad Lasse Fosgaard, der ihærdigt jagtede sin første træffer i denne sæson.
3-1-scoringen kom imidlertid fra en lidt uventet kant. Et hjørnespark blev i første gang afvist af gæsterne, men bolden røg tilbage til David Boysen, der tog sig god tid og lagde den perfekt ind i boksen, hvor al fokus var på Mathias Tauber og Rasmus Minor – i stedet dukkede Frederik Helstrup op og pandede bolden i nettet til en fortjent føring på 3-1.
Lyngby var reelt tættere på 4-1 end Vendsyssel var på 3-2. Indskiftede Andreas Granskov var tæt på at udnytte at Karim Zaza var kommet lidt for langt ud af målet, og på det efterfølgende hjørnespark var Mathias Tauber endnu engang tæt på. Der var også chancer til Ryan Johnson Laursen og Lasse Fosgaard, men det blev ved de tre scoringer og en sikker Lyngby-sejr.
Match Facts:
 
Lyngby BK – Vendsyssel FF 3-1 (2-1)
1-0 Frederik Gytkjær (10), 2-0 David Boysen (32), 2-1 Jesper Blicher (40), 3-1 Frederik Helstrup (60)
Rødt kort: Mads Greve, Vendsyssel (87)
 
Lyngbys startopstilling: 1. Nicklas HØJLUND – 3. Ryan JOHNSON LAURSEN, 4. Mathias TAUBER, 6. Rasmus MINOR PETERSEN, 24. Frederik HELSTRUP – 5. Rasmus NIELSEN, 14. Philip RASMUSSEN – 9. Lasse FOSGAARD, 26. Frederik GYTKJÆR (<-> 22. Bror BLUME (78)), 21. David KATZ BOYSEN (<-> 20. Jeppe BRANDRUP (80)) – 11. Patrick MORTENSEN (<-> Andreas GRANSKOV (65))
Ikke benyttet: Lukas FERNANDES, Sebastian LASSEN, Jeppe TVERSKOV, Mathias MEJER KNUDSEN
 
Advarsler:
David Katz Boysen, Lyngby BK (51)
Mads Greve (40, 87), Alexander Ludwig (56) & Mathias Schlie (67)) – alle Vendsyssel
Rødt kort: Mads Greve (87), Vendyssel FF
Tilskuere: 901 på Lyngby Stadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products