Niels Frederiksen udtager 19 mand til Hjørring-kamp

Betsafe Ligaens længste udebanetur venter, når de kongeblå søndag tager til Nordjylland for at møde FC Hjørring. Manager Niels Frederiksen har udtaget 19 mand til opgøret.
Søndag eftermiddag lægger Hjørring Stadion græstæppe til, når Betsafe Ligaens 15. spillerunde afvikles. Lyngby møder på udebane FC Hjørring, der kommer til kampen med en pokalkamp mod Superliga-klubben SønderjyskE i benene. Onsdag blev nordjyderne således ekspederet ud af DBU Pokalen med et 4-0-nederlag, men kommer derudover til kampen med et par gode resultater i bagagen.
De seneste 3 kampe i Betsafe Ligaen har således resulteret i fem point. En overraskende sejr over Brønshøj og uafgjort mod henholdsvis Hobro og AB har gjort, at søndagens hjemmehold fortsat er godt med i Betsafe Ligaens tætte bundkamp, hvor FC Hjørring på 11. pladsen blot har tre point op til Skive på 8. pladsen.
I den anden ende af tabellen måtte Lyngby indkassere et nederlag til Viborg i den seneste runde. En ellers udmærket præstation blev ikke belønnet og dermed er topkampen i landets næstbedste fodboldrække nu endnu tættere. Fra 6. pladsen og op til førerholdet FC Vestsjælland er der kun fem point, så der kan altså ske massive placeringsmæssige forskydelser i den kommende runde.
Hos de kongeblå vil man formentlig gå efter at fortsætte de gode takter fra Viborg-kampen, hvor man sådan set kun manglede at score. Manager Niels Frederiksen har udtaget 19 mand til sin trup, hvor der er et par skadesmæssige spørgsmålstegn. Nicolai Johannesen er efter landsholdspligter igen med i truppen, hvorfra de 11 startende løber på banen mod FC Hjørring søndag eftermiddag klokken 15.
Lyngbys trup mod FC Hjørring:
1. Nicklas Højlund, 2. Thomas Rasmussen, 3. Ryan Johnson Laursen, 4. Mathias Tauber, 5. Rasmus Nielsen, 6. Frederik Krabbe, 7. Uffe Manich Bech, 8. Morten Karlsen, 10. Kim Aabech, 11. Patrick Mortensen, 15. Fanol Perdedaj, 16. Lukas Fernandes, 17. Yussuf Poulsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Boysen, 22. Bror Blume, 23. Nicolai Johannesen, 25. Alexander Green, 29. Jasin Khayat

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products