Uafgjort i lokalopgør i reserveligaen

Lyngbys reservehold spillede mandag uafgjort 2-2 på hjemmebane mod AB. Jonas Henriksen scorede to gange for Lyngby, der fortsat er ubesejrede i Reserveligaen.
Efter en god sæsonstart i reserveligaen var der mandag eftermiddag lokalopgør på Lyngby Stadion, hvor AB gæstede de kongeblå. Lyngby startede kampen bedst og kom i første halvleg frem til flere gode muligheder. Det blev dog kun til en enkelt scoring fra Lyngbys side, men til gengæld var det så et flot et af slagsen.
Efter cirka tyve minutters spil satte de kongeblå nemlig et angreb op, som mistænkeligt meget lignede noget, som var taget fra bogen med fodboldens "abc". Lyngby fik vendt spillet hurtigt og sendt højreback Ryan Johnson Laursen afsted – den unge spiller kvitterede med et perfekt indlæg, som havnede hos Jonas Henriksen, der sikkert kunne bringe Lyngby foran.
Frem mod pausen kom AB bedre med og fik også deres tilbud. Kort før pausen lykkedes det AB at udligne efter et hjørnespark og generelt var AB bedre med i resten af opgøret. 2. halvleg blev mere rodet og var præget af omstillinger, hvilket skabte et langt mere lige opgør.
Med 25 minutter igen fik Yussuf Poulsen tilkæmpet sig et straffespark, og det omsatte Jonas Henriksen sikkert til en føring på 2-1. Føringen holdt dog kun kortvarigt, da AB formåede at udnytte en defensiv fejl fra Lyngby til at bringe balance i regnskabet efter 65 minutter.
Der blev ikke scoret yderligere og derfor slutter kampen med 2-2. Lyngby beholder dermed status som ubesejret i reserveligaen, hvor man forbliver på 3. pladsen. Næste opgave er mandag den 1. oktober, hvor de kongeblå gæster Brøndby.
Match Facts:
Lyngby BK res. – AB res. 2-2 (1-1)
1-0 Jonas Henriksen (19), 1-1 Kevin Schmidt (44), 2-1 Jonas Henriksen (60), 2-2 Kristoffer Heeris (63)
Lyngbys startopstilling: Lukas FERNANDES, Ryan JOHNSON LAURSEN, Oliver RASMUSSEN, Jeppe TVERSKOV (<-> Gustav BANG (70)), Oscar PEDERSEN (<-> Oliver FREDSTED (45)), Rasmus NIELSEN (<-> Nicklas CLAUSEN (45)), Bror BLUME, Jonas HENRIKSEN, Alexander GREEN (<-> Jabar Sharza (75)), Jasin KHAYAT (<-> Frederik GYTKJÆR (60)), Yussuf YURARY POULSEN.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products